Det første af de i alt 27 nye kampfly til Danmark blev sat i produktion i Lockheed Martins enorme produktionshal i Texas i midten af juli. De første færdige fly skal efter planen overleveres til Danmark på en base i Arizona i marts til næste år. Foto: Mikaela Maschmeier/FreeMikaela Maschmeier/Free
Det første danske F-35-kampfly er nu ved at blive samlet i Texas. Kampfly-produktionen skaber job i Jylland.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det går støt fremad med at skaffe ordrer til danske virksomheder i produktionen af de nye F-35-kampfly, som Danmark køber 27 af.
Det vurderer Henrik Lundstein, der er chef for Kampflykontoret under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
- Når jeg ser på mine kolleger rundt omkring, så er Danmark fuldt med. Vi får det, som vi har kunnet forvente på nuværende tidspunkt, siger han.
Som partnerland i udviklingen af flyet er danske virksomheder med til at konkurrere om kontrakter på dele til produktionen og på vedligehold af de mere end 3000 F-35'ere, der er bestilt på verdensplan.
Ifølge Henrik Lundstein har det foreløbigt resulteret i danske ordrer for omkring fire milliarder kroner, og han forventer endnu flere i de kommende år.
Annonce
Det betyder hundredvis af danske arbejdspladser og deraf følgende skatteindtægter, som kan knyttes direkte til F-35-projektet.
Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Henrik Lundstein, at den danske forsvarsindustri med ordrerne kommer med på en teknologisk bølge, der bliver vigtig i fremtiden.
- Det betyder fremadrettet for Danmark, at vi får mulighed for også at byde ind på andre højteknologiske områder, fordi vi har opbygget den nødvendige viden i F-35-produktionen, siger han.
Når man taler om F-35 og den danske forsvarsindustri, er det umuligt ikke at nævne Terma.
Den østjyske radar- og våbendelsproducent tegner sig for langt størstedelen af ordrerne.
Koncerndirektør Steen Lynenskjold fortæller, at Terma hidtil har fået ordrer for 3,7 milliarder kroner ind i forbindelse med F-35-kampflyene.
- Så det er en afgørende forretning for os. Det er en kæmpe del af vores omsætning, der i dag kommer fra det projekt, siger han.
Terma har i dag i Grenaa og Aarhus 550 medarbejdere, der arbejder på ordrer, der knytter sig til kampflyet.
- Dertil kommer, at vi de næste ti år regner med at få yderligere omsætning fra F-35-flyene for omkring 800 millioner kroner om året - altså omkring 8 milliarder kroner, siger Steen Lynenskjold.
Danmark betaler i alt 16,4 milliarder kroner for flyene, hvis samlede omkostninger dog ventes at løbe op omkring 60 milliarder kroner over de næste 30-40 år.
Annonce
Det første af de danske fly skulle efter planen leveres 4. april på en militærbase i Arizona, USA, men på grund af coronaudbruddet bliver leverancen formentlig udskudt, vurderer FMI.
Sådan ser det ud, når det er færdigt. Et norsk F-35-fly var sidste år på besøg på Flyvestation Skrydstrup for at give de lokale et indtryk af, hvor meget det støjer i forhold til de nuværende F-16-jagere. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned