Sammen med 2.863 andre hujende håndboldsjæle kunne NFH-supporter Niels Bo Larsen sende holdet på sommerferie med metal om halsen.
- Det er helt fantastisk med en ny træner og et nyt hold, siger han.
Niels Bo Larsen kunne sammen med resten af en den næsten udsolgte Spar Nord Boxen se en stærk defensiv præstation af de gulklædte.
- Forsvaret vinder kampen i dag. Det er sjældent, man holder Ikast på 24 mål, konstaterer han.
- Det har været en fantastisk præstation, og især Mia Svele har været god i de afgørende situationer, siger Niels Bo Larsen og kan sende Ikast tilbage til det jyske med uforrettet sag.
Det var sæsonens sidste kamp. Hvordan holder du håndboldfeberen på afstand?
- Det bliver svært. Heldigvis er der nogle træningskampe i august, siger Niels Bo Larsen.
- Jeg glæder mig til at se de nye spillere, og så kommer nogle af de skadede spillere også tilbage, slutter supporteren.
Sæsonen er faktisk ikke helt slut for NFH. Inden for en måned bliver det afgjort, om nykøbinggensernes tredjeplads kan veksles fra en European League-billet til en Champions League-billet i den nye sæson.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok