Sarah Margrethe Steno og Danielle Kusk holder vagt ved døren, så lærerne ikke slipper ud. Foto: Rikke Folm Berg
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
De studerende på Nykøbing Katedralskole nedlægger onsdag undervisningen for at deltage i en demonstration mod afskaffelse af SU'en for tusindvis af unge.
Er der en voksen til stede på Nykøbing Katedralskole?
Ja, er svaret - men onsdag er de ikke til at se. En ulmende modstand bredte sig tidligt om morgenen, da studerende på gymnasiet tog kontrol med skolen og låste lærerne inde på lærerværelset.
Her skal de blive siddende resten af skoledagen, så de studerende slipper for fravær, når en del af dem senere tager turen til Rådhuspladsen i København for at demonstrere mod afskaffelsen af SU for 82.000 hjemmeboende studerende.
De studerendes første skilte blev klar i løbet af formiddagen. Omkring 10.30 tager de videre til demonstration i København. Foto: Rikke Folm Berg
Holder vagt
Selvom lærerne er spærret inde og den sædvanlige skoledag suspenderet, er stemningen på skolen god. Studerende laver skilte og går og joker med hinanden om den usædvanlige dag.
Annonce
"Nåh, skal vi have biologi i dag? Nej, det skal vi ikke", siger en dreng til sin ven, mens de går rundt på gangene.
Nogle er i færd med at planlægge demonstrationen senere, og andre holder vagt ved døren til lærerværelset.
- Vi sørger for, at ingen kommer ud, bortset fra hvis de skal ud at have luft eller tage sig af brobyggerne, siger Sarah Margrethe Steno.
Hun beskriver ironisk lærerne som "meget kede af det":
Lærerne bakker op om de studerendes demonstration. De ser positivt på, at der bliver sat handling bag ordene. Foto: Rikke Folm Berg
Ved siden af hende står Daniella Kusk, som er med til at holde lærerne indespærret.
- Vi er nogle meget intimiderende vagter. Det er sjovt at stå og stirre dem ned, siger hun.
De fortæller, at det ser ud til at passe nogle af lærerne ganske fint, at de får en hel dag til at rette opgaver.
Derfor råber de op
Ved 10-tiden tager de studerende turen til København, hvor de tilslutter sig masserne af studerende fra hele landet, der planlægger at møde op.
Annonce
Resten bliver på skolen for at holde lærerne indespærret, mens eleverne planlægger forskellige aktiviteter.
Bevæggrunden for dagens gerning er regeringens planer om at afskaffe SU’en for 82.000 hjemmeboende studerende. Ifølge finanslovsudspillet skal hjemmeboende studerende miste studiestøtten, hvis deres forældre tjener mere end 710.000 kroner årligt.
Det møder modstand fra de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der kalder udspillet en dårlig prioritering.
De studerende var samlet fra tidlig morgen for at klargøre skilte til demonstrationen på Rådhuspladsen. Foto Rikke Folm Berg
”Politik er et spørgsmål om prioriteter, og regeringen vælger tilsyneladende at spare på unges uddannelse. Det synes jeg ærlig talt er dårlig prioritering og for ringe. Når man aktivt vælger at tage pengene op af lommerne på unge, der tager en uddannelse, er det svært at se som andet end uddannelsesfjendsk, skriver forperson for DGS, Oscar Tønsberg Hoffmann.
Undervisningen bliver ikke nedlagt for sjov, men for at vise, hvor alvorligt gymnasieeleverne tager beskæringen af SU’en, tilføjer han.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok