- De kan finde på at slå, bide og stikke deres lærere med en saks
På flere skoler bruger man i dag mange ressourcer på at gøre de yngste i indskolingen skoleklar, lyder det fra formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal. Arkivfoto: Steven Puetzer
STEVEN PUETZER
Et tiltagende groft sprog i skolen er ikke kun forbeholdt skoler i Guldborgsund, forklarer formand for Skolelederforeningen. Han peger på, at tendensen er eskaleret, siden normeringerne i daginstitutionerne blev dårligere.
LOLLAND-FALSTER: For år tilbage var der en opfattelse af, at det primært var børn af ressourcesvage forældre, der blev sendt på rektors kontor i løbet af skoledagen. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere, forklarer formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.
Han understreger, at oplevelsen af uro svinger meget imellem de forskellige områder i landet. Og langt størstedelen af eleverne har da også et godt forhold til deres lærer. Men når uroen sker, ser han en del lærere og skoleledere blive overraskede over, at hærværk og vold mod lærere kan stamme fra ganske almindelige børn fra helt almindelige hjem.
De kan finde på at slå, bide og stikke deres lærere med en saks. Det er som om, at selvreguleringen med deres følelser ikke er til stede.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
- Vi får dem ind allerede i børnehaveklassen. Ser man på, hvor der er vold og trusler om vold mod personalet, så er det flyttet ned fra udskolingseleverne og til de yngste i indskolingen. De kan finde på at slå, bide og stikke deres lærere med en saks. Det er som om, at selvreguleringen med deres følelser ikke er til stede. Og den tendens er kommet inden for de seneste fem eller seks år, siger han og tilføjer, at det derfor også er de små elever, der kommer sager med længere oppe i de kommunale systemer.
Ressourcetung indskoling
At forældrene inddrages i børnenes skolegang er helt naturligt i Danmark. Det står i Folkeskolelovens paragraf 1, styk 1, at skolen drives i et samarbejde med forældre.
Sproget på sociale medier og direkte fra munden er ikke noget, de lærer i skolen. Det får de med sig.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Derfor betyder alle forældre noget og er en del af børnenes skolegang, mener skolelederformanden. Claus Hjortdal har ikke en kommentar til det at sende et fælles brev ud til alle forældre via Aula, som man har gjort på Nordbyskolen i Nykøbing, da det værktøj afhænger af kulturen på den enkelte skole. Men:
- Når en skole sender en besked ud til alle forældre via Aula, håber jeg virkelig, at skolebestyrelsen aktivt går ind i arbejdet. Jeg ved, at der bliver brugt rigtig mange ressourcer i indskolingen på at hjælpe børn til at blive mere skoleparate.
Sproget er tillært
Kan det her have en årsag i, at børnene i de senere år er begyndt tidligere i skole – og måske også før, de er klar?
- Måske. Nogle børn bliver måske senere skoleklar, fordi der er en dårligere bemanding i daginstitutionerne. Når der er færre voksne i daginstitutionen, kan det have en dårlig påvirkning på fællesskabet, fordi nogle børn simpelthen kan få plads til at fylde mere. Derudover er sproget på sociale medier og direkte fra munden ikke noget, de lærer i skolen. Det får de med sig. Vi ser det også på forældrene, der udtrykker sig mere hårdt mod personalet.
Kritikere vil mene, at det her er et udtryk for, at lærerne ikke kan håndtere eleverne, og at ansvaret for elevernes reaktioner i skoletiden ligger hos lærerne. Hvordan ser du på det?
- Det kan der også være noget i. Men er det en adfærd, man ser i frikvartererne, hvor de ødelægger møbler eller tisser i skraldespanden, så er der noget andet i det. Så er det en provokation eller et signal. Og det er ligeså meget noget, de har med hjemmefra.
Folketidende har henvendt sig til flere forskere på folkeskoleområdet for at få mere viden om, hvilken betydning det har for børn i indskolingen, at normeringen i daginstitutionerne er blevet dårligere. Budskabet er dog, at der endnu ikke findes meget forskning på lige det felt, og derfor passer de på med at udtale sig.
