Elguitarer og levende fugle: Millioner sendes mod lokale lader
Copenhagen Contemporary har tidligere udstillet den kunstinstallation af den franske kunstner Céleste Boursier-Mougenot, som består af 88 zebrafinker, som flyver rundt og skaber lyde, når de sætter sig på 18 elektroniske guitarer. Det værk skal efter planen bo på Fuglsang Herregaard. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Ida Guldbæk Arentsen
Planen om store kunstværker i lader i Guldborgsund får støtte på finansloven.
1,5 millioner kroner om året i 2025, 2026 og 2027 - altså 4,5 millioner kroner i alt. Det vil regeringen, SF og De Radikale prioritere til Art Barns, fremgår det af den finanslovsaftale, de blev enige om mandag. Allerede i september meldte regeringen ud, at det var dens ønske at give den bevilling, men nu er det altså officielt i aftalen med de to andre partier.
Art Barns har i forvejen fået støtte af Guldborgsund Kommune, der er klar med 20 millioner kroner, mens Lolland Kommune har besluttet sig for ikke at ville bidrage mere.
Der er sat navn på de tre første kunstværker, som det er planen at udstille på Vennerslund Gods, Fuglsang Herregaard og Bønnelyches Pakhus i Nysted. Det drejer sig - som tidligere omtalt i Folketidende - om "Straight" af den kinesiske kunstner Ai Weiwei, et værk med elguitarer og levende fugle af Céleste Boursier-Mougenot samt et værk med 60 skulpturer af colombianske Doris Salcedo.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet