SÆRLIGT EN OPGAVE VAR SVÆR FOR BILMEKANIKERE
I midten ses vinderen af Skills for personvognsmekanikere, Anton Sode, fra Campus Bornholm. Andenpladsen gik til Morten Kyvsgård fra Roskilde Tekniske Skole, imens tredjepladsen gik til Casper Jacobsen fra TEC. Konkurrencen blev holdt på Celf i Nykøbing. Foto: Nina Friis Hansen, Celf
Nina Friis Hansen, CELF
Elever fra erhvervsuddannelser over hele regionen dystede onsdag i at være den bedste personvognsmekaniker.
NYKØBING: Det var svære opgaver, som eleverne blev præsenteret for, da de onsdag dystede om at være de bedste til deres fag på Celf i Nykøbing.
- Niveaumæssigt er sværhedsgraden på højde med svendeprøven. Det her er nogle meget dygtige unge mennesker, forklarede Carsten Braad Jensen, der er ansvarlig for gennemførelsen af Regionsmesterskaberne i Skills for personvognsmekanikere og faglærer på Celf.
Det var lidt svære opgaver. Især den opgave med aircondition.
Anton Sode, Campus Bornholm
Hver uddannelse deltog med to elever, og udover Celf deltog elever fra EUC Sjælland, Campus Bornholm, Roskilde Tekniske Skole, TEC og ZBC. Fra Celf deltog eleverne Elias Rodenkam Rosenkvist og Aldin Tufekovic.
- De her unge mennesker er virkelig dygtige. Man skal tænke på, at inden de kom her til Regionsmesterskaberne, har de alle været til Skolemesterskab på deres egen skole, hvor de har vundet over fire-seks af de andre elever, forklarede Arly Hvid Troelsen, der også er faglærer på Celf.
Må hjem og øve sig
Førstepladsen gik til Anton Sode fra Campus Bornholm, imens andenpladsen gik til Morten Kyvsgård fra Roskilde Tekniske Skole. Tredjepladsen gik til Casper Jacobsen fra TEC.
De her unge mennesker er virkelig dygtige. Man skal tænke på, at inden de kom her til Regionsmesterskaberne, har de alle været til Skolemesterskab på deres egen skole, hvor de har vundet over fire-seks af de andre elever.
Arly Hvid Troelsen, faglærer på Celf
Alle tre er nu videre i konkurrencen og skal deltage ved DM i Skills i Fredericia til februar.
- Det var lidt svære opgaver. Især den opgave med aircondition, forklarede vinderen, Anton Sode.
- Men det har været rigtig spændende at være med. Jeg var også med til Regionsmesterskaberne sidste år, men jeg kvalificerede mig desværre ikke til DM. Nu skal jeg hjem og øve mig til DM i Skills. Det bliver virkelig en oplevelse at prøve at være med til det.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet