Birthe Rønn løb sur i konventionerne

- Jeg egner mig ikke til at være minister, havde hun få måneder før skrevet i sin selvbiografi "Fra krigsbarn til folkevalgt".

Alligevel lod hun sig lokke, og den 23. november 2007 kunne statsministeren præsentere hende som regeringens nye minister for integration og kirke.

- Det var en opgave, som der pludselig skulle en gammel kone til.

- Og så gik det altså hverken værre eller bedre, end at han fik det til at lyde, som om at jeg ville være topmålet af en egoist, der altid flød ovenpå og bare kværulerede, hvis jeg ikke viste, om jeg kunne klare det her, forklarede hun efter udnævnelsen.

Siden gik bølgerne højt - og kulminerende da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen den 8. marts bad hende om at gå af efter en sag om en gruppe statsløse palæstinenseres statsborgerskab.

Det efterlod samtidig et indtryk blandt mange af, at den ellers redelige og respekterede 69-årige politiker i sin ministertid nærmere kunne betegnes som utilregnelig og "jeg alene vide".

En alvorlig ridse i lakken for den tidligere vicepolitimester og jurists ry.

Især huskes Birthe Rønn Hornbech for at være del af det mindretal af venstrefolk, som i 1993 stemte for, at den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn Hansen skulle stilles for en rigsret.

Han havde ulovligt nægtet familiesammenføring til tamiler fra Sri Lanka. En sag, som af flere sammenlignes med den aktuelle - der kostede hende selv ministerjobbet.

Fredag - dagen efter årsdagen for sin ministerfyring - meddelte Birthe Rønn Hornbech så, at hun stopper i folketinget efter næste folketingsvalg.

Men hun fastslår samtidig, at hun "ikke er død" og agter fortsat at markere sine holdninger i kronikker, debatindlæg og bøger - og samtidig holde flere foredrag.

/ritzau/

Det er klogt at lytte til sin egen mavefornemmelse, og det var, hvad Birthe Rønn Hornbech (V) skulle have gjort, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) overtalte hende til at blive minister.

Offentliggjort Sidst opdateret