Minister: Elever skal kunne straffes med oprydning efter skoletid
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på besøg på Rødby Skole. 19. august 2024. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Børne- og undervisningsminister vil med justeringer af ordensbekendtgørelse sikre ro og orden i folkeskolen.
Fremover skal skoleledere i folkeskolen kunne straffe elever med oprydning efter skoletid, og det skal være lettere at udelukke elever fra undervisningen, hvis det er nødvendigt.
Det fremgår af et udkast til en skærpelse af ordensbekendtgørelsen for folkeskolen. Ændringerne sendes i høring fredag, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
- Folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men den skal ikke acceptere alt adfærd. Vold, mobning og hærværk er ødelæggende for skolens hverdag.
- Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det derfor være mere tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.
I alt lægger ministeren op til otte ændringer i ordensreglerne i den danske folkeskole.
Hensigten med skærpelsen er at gøre det tydeligt for eleverne, hvilke konsekvenser deres handlinger kan have for resten af skolen. Samtidigt skal reglerne vise en konkret vej tilbage til fællesskabet, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet