OPDATERET: 1000 bigballer i brand. Brandvæsen kørte direkte fra efterslukning til ny brand.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Netop som alle håbede på, at det var slut med brand i halmstakke efter to mænd onsdag blev anholdt og sigtet for sommerens mange halmbrande, indløb endnu en alarm om en brand.
Kort før klokken 20 fredag aften blev der alarmeret om en halmbrand ved landsbyen Sundby uden for Guldborg på Falster.
Vicebrandinspektør Helgi Bachmann fortæller, at det drejer om cirka 1000 bigballer, som er i brand.
Kort efter klokken 21 kom endnu en melding om en halmbrand, kun halvanden kilometer fra den først anmeldte.
- Vi kørte derhen sammen med politiet, men kunne ikke se nogen brand og vi vurderede i fællesskab, at det var skæret fra den først anmeldte brand, som havde udløst endnu en anmeldelse, siger vicebrandinspektøren.
Vagtchefen hos politiet kan også fortælle, at der var flere, som ringede 112 for at anmelde den første brand.
- Halmstakken ligger på en åben mark og branden kan ses vidt omkring, siger vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi fredag aften.
Politiet er på brandstedet med to patruljer inklusiv en hundepatrulje.
Lolland Falster Brandvæsen kørte til halmbranden med fem slukningskøretøjer og 16 mand.
- Vi kørte direkte fra efterslukning på Skørringe Gods, hvor vi har været siden den påsatte brand i en af godset halm- og kornlader natten til tirsdag, fortæller Helgi Bachmann.
- Vi var lige blevet færdige med at pakke sammen i Skørringe, da vi blev kaldt ud til branden ved Sundby.
Da halmstakken ligger på en åben mark, får den lov at brænde færdig under overvågning af brandvagter.
Politiet kan endnu ikke sige om branden er påsat. Men branden efterforskes som påsat. Lørdag morgen fortæller politiet, at der er set nogle drenge på stedet kort før branden blev anmeldt.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol