Retssagen med over 40 anklager om brandstiftelse og tyveri er startet i retten.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
Torsdag var første retsdag i forbindelse med over 40 anklager mod en 23-årig og 30-årig.
De to tiltalte i sagen om de mange halmbrande sidste år ,nægter at stå bag de helt store af brandene, der sidste sommer fandt sted rundt omkring på Lolland-Falster.
Til gengæld kan de erkende en række indbrud og tyverier til i alt et par millioner kroner.
Det skete, da den store sag om 22 brande og 22 tyverier torsdag begyndte ved et nævningeting ved Retten i Nykøbing.
Nægter storbrande Den ene af de tiltalte, en 30-årig mand, erkendte ved sagens start at have været med i cirka ti indbrud og en enkelt af de påsatte brande. Resten af brandene og en del af tyverierne nægtede han derimod. Modsat erkendte den anden tiltalte, en 23-årig mand, at have taget del i stort set alle indbrud. Han erkendte også nogle af de brande, hvor der blev ødelagt for mindre beløb.
Annonce
Men også han nægter at have været med til flere af brandene, hvor der blev ødelagt for mange millioner kroner. Blandt disse er branden på Skørringe Gods 20. oktober 2015, hvor to polske ansatte blev reddet ud i sidste øjeblik.
Ved denne brand blev der ødelagt værdier på godset for omkring 17 millioner kroner, fremgår det af anklageskriftet.
Politiet kom på sporet Anklager Anne Marie Fink indledte sagen med at fortælle om, hvordan politiet i sin tid kom på sporet af de to mænd. - Sommeren og efteråret 2015 var præget af de store brande i halmstakke, lader og ubeboede huse. Det gjorde folk meget utrygge, sagde hun.
Samtidig var politiet i gang med at efterforske en række tyverier af især værktøj på Falster. Under dette arbejde fik de mistanke til den 23-årige. Politiet fik den 23-åriges tilladelse til at indhente teleoplysninger på ham. Heraf kunne man se, at han ofte var sammen med den 30-årige, og de to blev i eftersommeren 2015 holdt under observation.
Så fandt branden på Skørringe sted. Her fandt man efterfølgende en gasflaske. Det samme var sket ved en ladebrand i Kettinge tidligere på sommeren.
Dagen efter branden på Skørringe var startet dag blev de to anholdt, og dagen efter kom begge i grundlovsforhør. De blev varetægtsfængslet, og det har de været siden 21. oktober 2015.
Ved ransagninger hos dem fandt politiet en del ting, der stammede fra de mange indbrud. Ejerne har siden fået deres ejendele leveret tilbage.
Læs hvilken fritidsinteresse der bragte de to sammen og hvem af de to, som erkender at få et kick af at se en brand.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret