Krim

Lolland-Falsters Brandvæsen. Foto: Nicklas Linnemann

Strømchok: Mus startede brand i eltavle

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag aften ved 18.30-tiden modtog Lolland-Falster Brandvæsen alarmen. Meldingens første ordlyd gik på en mindre bygningsbrand i Nørre Alslev, nærmere bestemt på Egelevgade. 

Da brandfolkene kom frem, kunne de konstatere, at en eltavle var brudt i brand. Årsagen var en behåret synder, der havde sat sig i elskabet.

Som indsatsleder Johnny Rasmussen forklarer, havde en mus forvildet sig derind og fået stød. 

– Det var kun musen, der brændte. Mere skete der ikke, siger han. 

Da Folketidende talte med indsatslederen tirsdag aften, havde brandvæsenet tilkaldt en elektriker, der på det tidspunkt var på vej derud.