Revyen i Tivoli er genfødt

Med pauser undervejs har Tivoli i mere end 140 år haft en årlig revy. På scenen i Glassalen har de helt store revystjerner foldet sig ud. Osvald Helmuth, Liva Weel, Preben Kaas og Jørgen Ryg, og  det var her Dirch Passer sluttede sin glorværdige karriere og døde, inden han skulle parodiere Kim Larsen i nummeret ”Pjækkeland” i 1980.

De senere år har det dog knebet gevaldigt for revyen at leve op til fortidens store bedrifter, med sidste års udgave som en af de ringeste. Elendigheden sluttede dog torsdag aften, hvor årets aftapning - med Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard i spidsen for fire yngre og lovende skuespillere - genrejste traditionen med god revy i Glassalen i Tivoli.

Martin Miehe-Renard som instruktør har skruet to timers ualmindelig veloplagt lagkagerevy sammen. I et fantastisk tempo, i flotte kostumer, med fremragende musik og sang - men først og fremmest enormt morsomt. Revyen i Tivoli er genfødt og kan hermed anbefales i en tid, hvor der ellers ikke er for meget at grine af.

Sendrægtige politikere

Forberedelserne til årets revy har været handicappet af, at politikerne på Christiansborg ikke har kunnet få taget sig sammen til at danne en regering før den selvsamme uge, som revyen skulle holdes over dåben. Men i stedet for at gøre dette til et problem, har man valgt stort set at se bort fra landspolitik, og i stedet koncentreret sig om andre aspekter.

Og der har været nok andet at tage sig af. Eksempelvis at det halter gevaldigt med at få delt post ud, efter at Dao har overtaget leveringen. Det er tacklet særdeles elegant i revyen i to på hinanden følgende numre. Først i duetten ”Rødt som et hjerte” mellem Lea Thiim Harder og Niels Ellegaard, med venlig hilsen til Morten Korch. Og dernæst i nummeret ”Posten skal ud”, hvor samtlige medvirkende optræder som Dao-rockers med hætter og solbriller.

I det hele taget lever årets Tivolirevy op til sine egne ambitioner om at forny genren. Det er en typisk lagkagerevy vi overværer, javel, men det er samtidig en revy, som har et ungt sigte. Her er influencere som terrorister, vi møder en drive-in præst, der er dating via mobiltelefon, osv, osv.

Erfaring og fornyelse

Med Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard på scenen, ved vi, at de fire yngre skuespillere er i godt selskab. Her er adskillige års revyerfaring at støtte sig til. Men kan de yngre spille op til erfaringen?

Hertil er svaret et utvetydigt ja. Debutanten Neel Rønholt bliver ikke sparet på nogen måde. Tværtimod bliver hun kastet ind i allehånde situationer, hvilket hun klarer som var hun en garvet revyrotte. Og de andre lader hende ikke meget efter. Sicilia Gadborg er uforlignelig i nummeret ”Perimenopause”, som hun selv har skrevet teksten til. Mikkel Becker Hilgart er utrolig morsom som drive-in præst og Lea Thiim Harder synger helt eventyrligt, blandt andet i nummeret "Tænk på mor".

Og hun er også fremtrædende i revyens uden sammenhæng mest fantastiske nummer, ”Sommerens hits”, sammen med resten af skuespillerne. Med udgangspunkt i Tobias Rahim og Birthe Kjærs umage samarbejde i hittet ”Den danske sommer”, bliver vi præsenteret for en række andre umage sammensætninger. Tessa og Niels Hausgaard, Povl Kjøller og Medina, Gulddreng og Anisette afsluttende med Volbeat og Grundtvig.

Her giver det for alvor mening når de synger "… skal vi for evigt samme vej”. Det er godt tænkt af Vase & Fuglsang, som står for teksten, og det er fremragende udført.

Generelt højt niveau

Som anmelder findes der intet bedre end at blive positivt overrasket. Og med de senere års revyer i Tivoli in mente, var forventningerne ikke skruet særligt højt op til årets udgave.

Ok - et par af numrene er en anelse for lange i undertegnedes optik, men generelt er niveauet højt. Langt højere end forventet. Og så skal revyen roses for at modernisere genren. At gøre indholdet yngre, så det ikke alene er os pensionister, der skal sikre økonomien for de danske sommerrevyer.

Derfor fem store stjerner til årets revy i Tivoli, som funkler på lige fod med havens eget store festfyrværkeri.