Akvarier, ketsjere, billedcollager af tidligere elever, møbler og læssevis af skolebøger.
Endnu et skridt bliver lige nu taget hen mod det endegyldige farvel til skolen i Horslunde Landsbyordning, som kommunen lukkede i 2024 og nu gør klar til at rive ned.
Foran indgangen til den nyere og nedstyrtningstruede del af bygningskomplekset er store containere sat op for at blive fyldt med det sidste indbo af flyttefirmaet Movato.
De store containere bliver løbende fyldt og afhentet med ting fra de tomme skolebygninger, som forud for lukningen af skolen blev vurderet i fare for at styrke ned på grund af fejl i konstruktionen. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT.
Noget har fået nyt liv på andre skoler
Forinden har dagtilbud og skoler i Lolland Kommune været inviteret forbi for at sætte klistermærker på de ting, de gerne ville have.
- Vi har brugt en dag på at køre ud til skoler med det inventar, som de kunne tænke sig, fortæller driftsleder i flytteforretningen Movato Jean Petersen.
Der venter endnu to dage med at sortere og smide ud. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
Derefter har et sjak været i gang i fem dage med at sortere efter materiale - papir, træ og så videre - og bære det resterende ud i containerne. Disse bliver så hentet af firmaet Marius Pedersen og kørt til genbrug.
- Det har taget lidt længere tid, end vi troede, så vi har endnu to dage foran os. Vi regner med, at vi er færdige i løbet af uge 21, fortæller driftslederen.
Det sidste indbo bliver sorteret efter materiale og kørt til genbrug. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
En borger har undret sig over udsmidningen
De store containere har fået en borger til at henvende sig til Folketidende med en undren over, at kommunen ikke prøver at drage mere nytte ud af de sidste ting. Det spørgsmål er Folketidende gået videre med til sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune:
Hvorfor bliver resten ikke solgt, så kommunen får lidt penge i den slunkne kommunekasse?
- Det ville kræve, at vi brugte arbejdstid på at prissætte og sælge, og der vurderede vi, at indtjeningen ikke ville stå mål med indsatsen, siger sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune Lene Nørgaard.
- Efter vores øvrige dagtilbud og skoler havde været forbi at tage det, de kunne bruge, var der nemlig ikke noget tilbage af særlig værdi, siger hun.
En række legesager ryger også ud. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg, FT
Hun nævner, at hun dog sagtens kan se for sig, at en borger vil kunne få øje på noget i en af containerne, som kunne se ud som en for god ting at smide ud. Men ikke desto mindre faldt valget altså på udsmidning til genbrug.
Hvorfor så ikke forære det væk?
- Vi har ikke ønsket at bruge dyr arbejdstid på at lave et setup, hvor vi først skulle arbejde med, hvem vi med rimelighed kunne forære det til, og dernæst skulle påse, at alt gik rimeligt og ordentligt til. For os ville arbejdstiden ganske enkelt ikke stå mål med, hvad nogen kunne få ud af det.
Seneste artikler
Ét opkald ændrede alt for Mikkel fra Nakskov
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet