Kommune afviser at støtte lokalt akademi
Der var mange tomme sæder i auditoriet på Campus Nakskov, da Nakskov Akademi i 2024 holdt orienteringsmøde om nye muligheder for at læse til lærer med virtuel undervisning i et lokalt forankret studiemiljø i Nakskov. Arkivfoto: Rikke Folm Berg
Rikke Folm Berg, FT
Nakskov Akademi står uden sponsor efter Lolland Kommune har sagt nej til at støtte fjernundervisningscenter.
Lolland Kommune vil ikke yde økonomisk støtte til Nakskov Akademi. I hvert fald ikke, hvis det udelukkende er kommunale kroner, der skal bruges på et fysisk fjernundervisningscenter i Nakskov.
Det har byrådets økonomi-og erhvervsudvalg besluttet.
- Vi har ikke fuldstændig afvist det. Vores beslutning er, at vi for nuværende afviser det. Vi synes det er problematisk, at det kun er os, der er finansieringskilde. Hvor er uddannelsesinstitutionerne, regionen og fondene henne, spørger borgmester Holger Schou Rasmussen (S)
Jeg ved ikke, hvor de skal få finansiering fra, men der var heller ikke andet end fire kunder i butikken.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester
Lolland Kommune har modtaget en ansøgning om årlig støtte på 500.000 kroner. Nakskov Akademi er for studerende, der er i gang med forløb, som er bygget op om fjernundervisning og e-læringsstudier.
Står alene
- Vi synes ikke, at vi som fattig kommune skal bruge yderligere penge. Vi synes det er en national opgave på de videregående uddannelsesinstitutioner at etablere fjernundervisning. Jeg synes man skal sætte nogle midler af på finansloven, så man kan tage en videregående uddannelse samtidig med, at man bliver i sit nærområde. Kommer der midler den vej vil vi være åbne over for at kigge på det igen, men vi synes vi står lige lovlig alene med finansieringen, siger borgmesteren.
- Er det så ensbetydende med, at akademiet må lukke?
- Ja, det vil jeg tro. Jeg ved ikke, hvor de skal få finansiering fra, men der var heller ikke andet end fire kunder i butikken. Jeg tænker, at det er uddannelsesinstitutionerne og folketinget, der skal finde ud af, hvordan man sikrer, at når man bor langt væk fra de store byer, at der er en mulighed for at modtage fjernundervisning, så man kan passe sit familieliv.
- Hvis vi på Lolland lykkes med at skabe arbejdspladser, industrihub, Stensø, grøn omstilling, så får vi nok et behov for, at der er nogen med en faglært uddannelse får en videregående uddannelse, så de vælger at gå fra at være tekniker til at være ingeniør. Vi ser bare ikke det store spring lige nu, men det vil komme, hvis der kommer flere arbejdspladser, siger Holger Schou Rasmussen.
Nakskov Akademi
Lokalt forankret studiemiljø på Campus Nakskov
Adgang til virtuel videregående uddannelse
Lægger ud med muligheden for at tage læreruddannelsen eller enkeltfag på læreruddannelse, siden følger flere muligheder for uddannelse.
Tilbyder studieplads og fællesskab
Tilbyder vejledning og sparring
Tilbyder gruppearbejde og studieaktiviteter
Stiller faciliteter til fysisk- og onlineundervisning til rådighed
Ønsker at sikre øget trivsel og gennemførsel af videregående uddannelse
Han synes det lige flot nok at have et fysisk fjernundervisningscenter med så få elever.
- Det er sådan set et lokale med en kaffemaskine, printer og en koordinator. Vi synes simpelthen, at det er mange penge at bruge. Der er en lille åbning, men det kræver, at der er andre, som også kommer med finansiering. Der var ikke noget budget og det var bare ikke godt nok beskrevet til vi vil gå videre med det, siger Holger Schou Rasmussen.
Seneste artikler
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne