Nu ved vi, hvad der skete, da læge styrtede i Smålandsfarvandet

VEJRØ: 27. december 2023 klokken 10.25: Et lille en-personers fly styrter i Smålandshavet mellem Vejrø og Glænø. Ombord er en 54-årig kvindelig læge, som selv kommer ud af flyet - et Van's Aircraft RV-6A baseret på et amatørbyggesæt.

Kort efter synker flyet på tre meters vand, mens kvinden forsøger at svømme mod land. Men der er omkring 900 meter ind til Glænø, og det er svært at orientere sig. Da hun får øje på nogle bundgarnspæle, svømmer hun derfor i stedet hen til dem og klamrer sig fast.

Vandet er kun omkring fem-seks grader varmt, og der går omkring tre kvarter, før en redningshelikopter når frem. På det tidspunkt er hun ved at miste bevidstheden, men da hun hører helikopteren, genvinder hun bevidstheden og begynder at vinke for at blive set.

Det virker: Hun bliver set, reddet op, fløjet til Rigshospitalet og overlever.

Henrik Schilling var på juleferie ved Glænø og optog denne video af redningsaktionen (artiklen fortsætter under videoen):

16 dage efter bliver flyet bjærget af Havarikommissionen, som indleder en efterforskning med undersøgelse af flyet, en granskning af radiokommunikationen og afhøring af flere involverede.

Og nu, ni måneder senere, er granskningen færdig, og en redegørelse er blevet offentliggjort.

Fik motorproblemer

Her kan man læse, at kvinden fløj ud fra Roskilde og fulgtes med et andet lille fly fløjet af en mere erfaren pilot. Planen var at flyve til Kalundborg, men umiddelbart inden afgangen fra Roskilde foreslog den anden pilot, at de skulle forlænge turen ved at flyve via Smålandshavet og lave en lav overflyvning over Vejrø.

Men efter at have været omkring Vejrø og omtrent halvvejs mellem Vejrø og Sjælland fik kvindens fly motorproblemer. Omdrejningerne faldt til tomgang, og flyet begyndte at tabe højde fra de omkring 2400 fod, det var oppe. Kvinden kaldte derfor piloten i det andet fly og fik rådgivning om nødproceduren for motorproblemer.

Artiklen fortsætter under billedet:

Det hjalp dog ikke. Motoren gik helt i stå. Tre gange genstartede hun motoren, men hver gang gik den hurtigt ud igen, og hun kaldte derfor mayday til flyvekontroltjenesten Copenhagen Information. Kort efter nødlandede hun på vandet - uden at flyet kæntrede.

Hun kunne derfor åbne flyets canopy og kravle ud. Hun havde dog ingen redningsvest i flyet, men iførte sig en vinterjakke og svømmede til bundgarnspælene.

Eftersøgt fra luften

Da kvinden havde sendt mayday, var flyet faldet så langt, at positionen ikke længere var synlig på radarskærmen hos Copenhagen Information. Flyvelederen gik dog ud fra, at flyet måtte være styrtet i svævehøjde fra et område nær ved det andet fly, der på det tidspunkt befandt sig syd for Stigsnæsværket.

To civile fly og en civil helikopter blev rekvireret, ligesom en redningshelikopter blev sendt i luften, men i første omgang søgte de efter det styrtede fly i området ved Agersø og Omø og op mod Storebæltsbroen. Først efter et stykke tid indså flyvelederen hos Copenhagen Information, at det styrtede flys sidst kendte position var syd for Glænø, og cirka en halv time efter styrtet fik den civile helikopter øje på det styrtede fly på havbunden.

Redningshelikopteren blev derfor dirigeret til stedet, men i første omgang kunne mandskabet ikke se piloten - først efter cirka 10 minutter på stedet fik de øje på kvinden ved bundgarnspælene omkring 350 meter væk og fik hende hejst op.

Artiklen fortsætter under billedet:

Isning i kaburatoren

Flyet blev først bjærget 16 dage senere, slæbt til Bisserup Havn og undersøgt.

Hvad der udløste motorproblemerne, kan Havarikommissionen dog ikke sige med sikkerhed. Den vurderer dog, at det sandsynligvis skyldes kulde, som har ført til isning i kaburatoren. I 2500 fods højde var dugpunktstemperaturen nemlig mellem minus 5 og minus 20 grader, vurderer Danmarks Meteorologiske Institut, og piloten havde ikke i forbindelse med anflyvningen af Vejrø aktiveret kaburatorforvarmeren.

Det bør man ellers gøre, når man dykker, som hun gjorde for at flyve lavt over øen.

Hændelsesforløbet med en motor i tomgang inden et egentligt motorstop er nemlig et typisk symptom på kaburator-isning, bemærker Havarikommissionen.