Seks stjerner til Nørregadeteatrets Guys and Dolls

Guys & Dolls. Fyre og duller, eller hvordan man nu skal gengive titlen på Frank Loessers succesrige musical, som havde premiere på Broadway i New York i 1950. Den blev opført 1200 gange alene i premiereudgaven.

Nu er den nået til Maribo, hvor den havde premiere i aftes, og efter planen spilles igen hver aften til og med 30. marts.

Den kan anbefales, jeg har aldrig set noget lignende!

1950!

Vi er før de velkendte musicals som My Fair Lady og West Side Story, og ingen af forestillingens melodier har fået evergreen-status.

Men selvom der bliver sunget en stor del af tiden, er det heller ikke melodierne, der er hovedsagen. Det er snarere den nærmet grotesk umulige kærlighed og de fremmedartede miljøer, det gælder. Og formålet er ganske entydigt at underholde, at more publikum.

Den svære kærlighed

Universet er 1930’ernes New York med fokus på to særprægede miljøer, terningspillernes og Frelsens Hærs, som er rammer om de umulige kærlighedshistorier.

Den småkriminelle Nathan Detriot, spillet af Frank Rubæk, har været kæreste med Adelaide, spillet af Pernille Schrøder, i 14 år, og der er ikke udsigt til, at det nogensinde kommer videre. Mens gangsteren Sky Masterton, spillet af Peter Thieme, lægger an på frelserpigen Sarah Brown (Marie Louise Hansen) for at vinde et væddemål.

Resten er udenværker og sjov.

Men det er det så til gengæld også - og det er præcis formålet med løjerne.

Usædvanlig sceneopbygning

Det traditionelle teaterrum i den gamle elværksbygning med scene i den ene ende og stolerækker til publikum opefter i den anden, er til lejligheden bygget om til en flad, aflang scene med publikum i to rækker på alle fire sider - foruden et par rækker øverst på balkonen. Mens kulisserne udgøres af lysbilleder på endevæggene og en del pile og lamper, som kan hejses ned fra loftet.

Alle skuespillerne er forsynet med mikrofoner i bøjler på kinden - så både tale og sangene til den forudindspillede musik bliver nogenlunde hørbar.

Det er meget usædvanligt, men også ganske fornøjeligt.

Og når der så skal spilles hasard nede i en kælder, kan man jo løfte et dæksel i gulvet og kravle derned, hvorpå vi efter et øjebliks mørke og skift til nye lysbilled-kulisser befinder os under jorden.

Nærkontakt

Trods mangel på populære sange og melodier imponerer den gamle musical ved sin høje underholdningsværdi. Og den originale udnyttelse af teaterrummet er i sig selv en oplevelse.

Hvortil kommer den meget store trup - der er mindst 29 medvirkende - bidrager til den festlige helhed. Som publikum kommer man i øvrigt - især på de forreste rækker - meget tæt på spillerne, og man skal hverken stikke en arm eller et ben for langt frem, før det kan få konsekvenser.