Relateret indhold
Liveblog lukker ned
Vi lukker ned for livebloggen for nu. Tak fordi I læste med!
Charlotte Bagge (M) kalder lukning for "stort tab for lokalområdet"
Folketingsmedlem og erhvervsordfører for Moderaterne, Charlotte Bagge, skriver i en sms til Folketidende, at nyheden om lukningen af Nakskov Sukkerfabrik ærgrer hende:
"Det er en institution på Lolland, der nu lukker. I mere end 150 år er der blevet produceret sukker, og det er stort tab for både lokalområdet og for hele den sydlige del af Danmark.
Det er drønærgerligt, hver gang vi mister arbejdspladser i vores landdistrikter. Det er jo dem, jeg som erhvervsordfører på Christiansborg kæmper sådan for at bevare og udvikle.
Og så er jeg meget opmærksom på de konsekvenser, det unægtelig vil have for danske roedyrkere. Det er endnu alt for tidligt at sige, hvad det vil betyde, men vi skal værne og støtte op om de vigtige arbejdspladser vi har uden for de store byer i Danmark," skriver folketingspolitikeren, der blandt andet er med i "Kaffeklubben" sammen med fire andre folketingspolitikere fra Sydhavsøerne.
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Peter Dan Petersen, formand i Nakskov Handel & Erhverv, kalder lukningen af Nakskov Sukkerfabrik en bombe efter milliardinvesteringen i gasledningen.
Han kritiserer Nordzucker og frygter, at også lokale underleverandører bliver ramt.
Nu efterlyser han en taskforce, der hurtigt kan skabe ny erhvervsudvikling på Vestlolland.
Læs mere her.
- Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Flere lokale politikere kalder lukningen af Nakskov Sukkerfabrik et alvorligt slag for både byen, medarbejderne og landbruget.
Samtidig er der bekymring for, om de berørte kan finde nye job, trods den lave ledighed på Lolland.
Lukningen får også politikere til at rejse spørgsmål om kommunens støtte til store virksomheder.
Læs mere her.
Efter lukning af sukkerfabrik: Klimaminister med kras kritik
Klimaminister Samira Nawa (R) kritiserer beslutningen om at anlægge gasrøret til Lolland-Falster.
Hun mener, at lukningen i Nakskov viser behovet for at satse mere på elektrificering frem for gas.
Samtidig vokser kritikken af økonomien i det milliarddyre projekt.
Læs mere her.
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Direktør ved Nordic Sugar, Jannik Olejas, uddyber til Folketidende, hvad der nu er planerne med fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing.
Han vil blandt andet ikke give nogen garanti for fabrikken i Nykøbings fremtid.
Læs mere her.
Vrede over lukning: Hvad bliver det næste?
Lukningen af sukkerfabrikken vækker stor vrede blandt flere nakskovitter.
På Café Bita kritiseres især den milliarddyre gasledning, mens der også er frygt for nye negative konsekvenser for byen.
Samtidig er lokale trætte af, at Nakskov igen forbindes med dårlige nyheder.
Læs mere her.
- Lige i dag er vi i knæ
Lolland Kommunes borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) begræder nyheden om, at Nakskov Sukkerfabrik lukker.
- Alle har en tilknytning til sukkerfabrikken. Det er hjerteblod for generationer. Det er ikke bare lige at vinke farvel til et stykke historie, siger borgmesteren til TV2 News.
- Lige i dag er vi i knæ, men vi rejser os. Det gør vi altid. Vi nægter at give op, lyder det fra borgnesteren.
Læs mere her.
Klaus er dybt rystet: - Det tager lige lidt tid, før det synker ind
Lukningen af sukkerproduktionen kom bag på medarbejderne på Nakskov Sukkerfabrik.
Fællestillidsmand Klaus Hansen fortæller, at der nu skal findes løsninger, som kan hjælpe de ansatte videre.
Han frygter samtidig, at lukningen også vil ramme en række lokale underleverandører.
Læs mere her.
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
Nordzucker peger på overkapacitet og behovet for store investeringer som årsager til lukningen i Nakskov.
Fremover samles den danske sukkerproduktion på fabrikken i Nykøbing.
Ifølge koncernen er lukningen nødvendig for at styrke konkurrenceevnen på længere sigt.
Læs mere her.
Nakskovit dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Lukningen af sukkerfabrikken vækker både sorg og minder blandt nakskovitterne.
Gunhild Dahl husker tidligere store virksomhedslukninger og frygter endnu et hårdt slag for byen.
Hun håber dog, at manglen på arbejdskraft kan hjælpe de berørte hurtigt videre.
Læs mere her.
- Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Lukningen af Nakskov Sukkerfabrik er et stort slag for både roedyrkere og Lolland-Falsters selvforståelse, mener Troels Frandsen.
Formanden for Danske Sukkerroedyrkere kalder det en sort dag for dansk roedyrkning efter næsten 250 års sukkertradition.
Nu skal branchen finde ud af, hvordan fremtidens roedyrkning i Danmark skal se ud.
Læs mere her.
Lukket sukkerfabrik forværrer en i forvejen ringe økonomi i gasrør
Lukningen af sukkerfabrikken i Nakskov gør økonomien bag gasrøret til Lolland-Falster endnu dårligere, mener energiprofessor Brian Vad Mathiesen.
Han kritiserede allerede projektet, da det blev politisk behandlet i 2021, og kalder nu beslutningen en økonomisk katastrofe.
Særligt strækningen til Nakskov står ifølge professoren tilbage som en dyr investering.
Læs mere her.
Grave: - Et godt tidspunkt
Vibeke Grave kalder lukningen af sukkerproduktionen i Nakskov beklagelig, men ser gode muligheder for de berørte medarbejdere.
Den historisk lave ledighed på Lolland kan gøre det lettere at finde nyt arbejde.
Samtidig opfordrer hun landmændene til at omlægge fra roer til blandt andet grøntsager, urter og bær.
Læs mere her.
Roug: - Et stort tab for Nakskov
Det lollandske folketingsmedlem Kasper Roug (S) kalder lukningen af sukkerproduktionen et stort tab for Nakskov.
Han peger både på arbejdspladserne og fabrikkens betydning for byens historie og identitet.
Samtidig advarer han mod at lade fabriksområdet stå tomt og forfalde.
Læs mere her.
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Tirsdag formiddag landede en pressemeddelelse om, at Nakskov Sukkerfabrik lukker sukkerproduktionen efter kampagnen i 2026.
Op mod 150 arbejdspladser kan blive berørt, mens produktionen samles i Nykøbing.
Fabrikken i Nakskov fortsætter dog som pakkeri og distributionscenter.
Læs mere her.