Charlotte Bagge (M) kalder lukning for "stort tab for lokalområdet"

Michael Patrick Larsen
sukkerfabrik

Folketingsmedlem og erhvervsordfører for Moderaterne, Charlotte Bagge, skriver i en sms til Folketidende, at nyheden om lukningen af Nakskov Sukkerfabrik ærgrer hende:

"Det er en institution på Lolland, der nu lukker. I mere end 150 år er der blevet produceret sukker, og det er stort tab for både lokalområdet og for hele den sydlige del af Danmark.

Det er drønærgerligt, hver gang vi mister arbejdspladser i vores landdistrikter. Det er jo dem, jeg som erhvervsordfører på Christiansborg kæmper sådan for at bevare og udvikle.

Og så er jeg meget opmærksom på de konsekvenser, det unægtelig vil have for danske roedyrkere. Det er endnu alt for tidligt at sige, hvad det vil betyde, men vi skal værne og støtte op om de vigtige arbejdspladser vi har uden for de store byer i Danmark," skriver folketingspolitikeren, der blandt andet er med i "Kaffeklubben" sammen med fire andre folketingspolitikere fra Sydhavsøerne.