Guldborgsund

22-årige Josephine fra Horbelev efterlyses. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

22-årig kvinde meldt savnet

Politiet søger efter en 22-årig kvinde på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser mandag formiddag, at en 22-årig kvinde er savnet.

Der er tale om en kvinde med navnet Josephine.

Politiet oplyser via Politi Update, at kvinden forlod sin bopæl i Horbelev omkring klokken 21 søndag aften og er ikke set siden.

Hun beskrives som 160 centimeter høj, spinkel af kropsbygning med kort blond-brunt hår og hun bærer brune briller.

Hun var iført en brun trøje, sorte joggingbukser og muligvis røde sko, da hun forlod sin bopæl.

Hvis man ser Josephine eller ved noget om hendes forsvinden, kan man kontakte politiet på telefon 114.