Det er almindelig praksis, at fugle aflives, når der findes fugleinfluenza i en besætning. På billedet ses arbejdet med at aflive 60.000 kalkuner efter fund af fugleinfluenza på en farm ved Ruds Vedby i januar 2022. (Arkivfoto).Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
25.000 kalkuner på Lolland skal aflives efter fund af fugleinfluenza
Kalkuner på Lolland viste første symptomer på fugleinfluenza søndag. Mandag aften blev smitte bekræftet.
Mandag aften viste prøveresultater, at kalkunerne var ramt af den smitsomme og dødelige H5N1-fugleinfluenza.
Beredskabsstyrelsen assisterer Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med aflivningen, som påbegyndes tirsdag formiddag.
Når alle kalkunerne er blevet aflivet, vil kalkunhusene blive rengjort og desinficeret.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har desuden oprettet en beskyttelseszone i en radius på tre kilometer fra den smittede farm og en overvågningszone i en radius på ti kilometer fra farmen.
I zonerne gælder særlige krav til smittebeskyttelse, og der er forbud mod at flytte æg eller fugle uden en særlig tilladelse.
Bente Holst, som er veterinærchef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, påpeger, at der fortsat er et højt smittetryk fra vilde fugle.
Der er fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland.Foto: Anna C. Møhl.
- Endnu en gang må vi opfordre alle fjerkræejere til at tænke på deres dyr og tage de nødvendige forholdsregler, så smittespredning undgås, siger Bente Holst i pressemeddelelsen.
Sjællandske Nyheder skrev mandag, at der de seneste dage er fundet flere døde fugle rundt omkring på Sjælland.
Bente Holst siger til mediet, at fuglene meget vel kan være døde af fugleinfluenza.
I oktober 2025 hævede myndighederne trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj.
Annonce
På besætningen ved Stokkemare skal 25.000 kalkuner aflivesFoto: Anna C. Møhl.
Det skete på baggrund af en trusselsvurdering, som viste et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og nabolande.
Det hævede trusselsniveau betyder, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra 27. oktober har skullet holdes indendørs eller under overdækning.
Hønsehold, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er undtaget fra kravet, men dyrene skal holdes i indhegningen.
Ande- og gåsebesætninger er også fritaget fra kravet om overdækning, hvis fuglenes udeareal er begrænset, og det kan sikres, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.
Fugleinfluenza kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, som er i tæt kontakt med dyrene.
/ritzau/
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker