Fugleinfluenza på Falster: Sådan skal du forholde dig

Der er fortsat ikke tegn på, at fugleinfluenzaen har spredt sig ud over den hobbybesætning i Tingsted nord for Nykøbing, hvor omkring 75 høns og nogle få ænder er blevet aflivet. 

Det fortæller veterinærchef Bente Holst fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Folketidende.

- Vi har jo været nede og aflive de høns, der var tilbage, siger hun og forklarer, at der nu afventes rengøring og desinfektion, før stedet på sigt kan “åbnes op igen”.

Samtidig opfordrer hun især folk med fjerkræ - både inden for zonerne og udenfor - til at være ekstra opmærksomme på tegn på sygdom.

- Dem der har fjerkræhold, skal kigge efter om de spiser og drikker som de plejer, lægger æg og ellers er helt normale. Eller om de begynder at sidde og hænge med næbbet, siger Bente Holst.

Hvis fuglene bliver sløve, går fra foderet eller der opstår øget dødelighed, er rådet klart:

- Så skal man være opmærksom og tilkalde sin dyrlæge.

Ingen nye restriktioner

For borgere i området, der ikke selv har høns eller ænder, er der ifølge Bente Holst ikke tale om særlige restriktioner.

- Ellers er der ikke nogen restriktioner som sådan for almindelige mennesker uden fjerkræ, siger hun.

Hun anbefaler dog at tænke sig om, hvis man omgås fjerkræ hos venner eller familie:

- Hvis man har en omgangskreds med nogen, der har høns, så skal man genoverveje at gå ud og besøge dem i øjeblikket, for ikke at bringe eventuel smitte rundt, siger hun.

Derudover peger hun på, at man kan hjælpe myndighedernes overvågning ved at indberette fund af døde fugle i naturen.

- Hvis de finder døde fugle i naturen, så har vi jo den her app, man kan melde ind på, siger hun med henvisning til appen ”Fugleinfluenza Tip”.

Hele landet har højt trusselsniveau

I interviewet bliver Bente Holst også spurgt til, hvordan fjerkræejere skal forholde sig, hvis de bor uden for beskyttelseszonen - eller måske lige udenfor.

Her understreger hun, at Danmark i længere tid har haft et højt trusselsniveau, fordi der fortsat er meget smitte blandt vilde fugle.

- Det kan jo dumpe ned hvor som helst i landet, siger hun.

Og derfor gælder de vigtigste råd også uden for zonerne: overdæk foder og vand, og vær omhyggelig med hygiejne omkring hønsegården.

- Vi anbefaler jo altid at man skifter sko og tøj når man går ind til dem, siger hun.

Zonerne på 3 og 10 kilometer er ifølge Bente Holst fastsat på baggrund af en faglig vurdering af risikoen - og uden for zonerne er man ikke automatisk i større risiko fra netop den konkrete besætning.

- Der ligger viden og erfaring bag etablering af zonerne - så man skulle ikke være i større risiko, hvis bare man er udenfor, siger hun.

Samtidig kan hun godt forstå, at folk tæt på alligevel kan føle sig utrygge.

- Den er jo luftbåren, siger hun og peger på, at risikoen typisk handler om kontakt med vilde fugle i nærområdet - for eksempel hvor der lander svømmefugle på marker tæt ved fjerkræ.

Hvor kommer smitten fra?

Spørgsmålet om, hvor fugleinfluenzaen stammer fra i Tingsted, er endnu ikke afklaret.

- Vi har ikke været til bunds i at undersøge det endnu, siger Bente Holst.

Hun forklarer, at man typisk ser på risikoen fra vilde fugle - og derudover undersøger, hvilke kontakter besætningen kan have haft i tiden op til udbruddet.

- Så ser vi jo på, hvad der har været kontakter med besætningen i ugerne bagud, siger hun og tilføjer, at styrelsen interviewer ejerne om kontakter ind og ud af besætningen.