Niels Møller-Petersen med knyttet næve efter en personlig pragtpræstation til Copenhagen Maraton. Foto: Rikke Møller-Petersen
Netto-Niels smadrer sin egen rekord: - Den sad lige i skabet
Sol, måne og stjerner stod rigtigt over de københavnske gader og stræder søndag, da Niels Møller-Petersen fra Nykøbing for tiende gang stod på startstregen til Copenhagen Marathon.
Netto-Niels fra Nykøbing slog sin rekord i København
Niels Møller-Petersen fra Nykøbing løb maraton på 2:56:10.
Den lokale løber ved allerede nu, at han vil løbe CPH Marathon igen næste år.
Ingen vind, 12-14 grader og gode stænger. Det skulle vise sig at være opskriften på en maratonsucces.
- Vejrmæssig var det tip-top, lød det fra Niels Møller-Petersen, der til daglig traver rundt i Netto som butiksindehaver på havnen i Nykøbing, men søndag havde det lange ben foran til Copenhagen Marathon.
- Det havde jeg ikke regnet med, siger falstringen efter sit tiende københavnske maraton og over 25 i alt.
- Alting kørte ret fornuftigt, fortæller Niels Møller-Petersen.
- Løbeuret kom med gode meldinger på fire eller lidt under (minutter pr. kilometer, red.) den første halvdel af løbet, siger den erfarne maratonløber, der fortæller, at det nev lidt til sidst de sidste to kilometer.
Anstrengelserne skulle vise sig at give pote, og Niels Møller-Petersen kunne efter løbet ringe med klokken, som er for dem, der slår deres egen rekord.
Niels Møller-Petersen løb i tiden 2:56:10.
- Sådan en præstation kan man leve på længe, siger en stolt - og brugt Niels Møller-Petersen, der er at finde på gulvet i sin Netto igen mandag morgen.
En koncentreret Niels Møller-Petersen i færd med at besejre de godt 42 kilometer gennem de københavnske gader. Foto: Rikke Møller-Petersen
Stemning i top
- Det er blevet meget større end for ti år siden. Der står folk på hele ruten. Live bands og højtalere, siger han.
- Det får det hele til at glide, forklarer han.
- Det giver lige dét ekstra, når tilskuerne får øje på navnet på trøjen og råber det, siger Niels Møller-Petersen, der prøver at forklare den følelse af fællesskab, der opstår ude på ruten.
- Selvom man ikke kender sidemakkeren, så giver man lige lidt ekstra, hvis der til sidst er en ung gut, der overhaler en, lyder det fra Niels Møller-Petersen.
Niels Møller-Petersens tidligere personlige rekord lød på 2:57, og han er stadig sulten.
- Jeg skal løbe igen til næste år, slutter han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol