Lolland

Færgerne til Fejø, Femø og Askø ligger stille i nogle timer onsdag. Arkivfoto: Mogens Warrer

Aflyser færger på grund af møde

Lolland Færgefart aflyser en række afgange onsdag på grund af et personalemøde.

Offentliggjort

Hvis man har planer om at tage med færgen til eller fra Femø, Fejø og Askø på onsdag, 7. januar, skal man være opmærksom på, at sejladsen på alle tre overfarter indstilles i nogle timer om formiddagen og frem til først på eftermiddagen.

Det skyldes, at personalet skal til et længe planlagt møde, fremgår det af Lolland Færgefarts hjemmeside. 

Chefskipper Peter Krüger oplyser til Folketidende, at der er tale om et almindeligt statusmøde, og at der ikke er noget dramatik i det.

Som følge af mødet er følgende afgange aflyst:

Kragenæs-Fejø: Klokken 10.10, 11.10, 12.00 og 13.00

Fejø-Kragenæs: Klokken 10.40, 11.50, 12.30 og 13.30

Kragenæs-Femø: Klokken 09.25 og 11.45

Femø-Kragenæs: Klokken 10.25 og 12.45

Kragenæs-Askø: Klokken 09.05 og 12.30

Askø-Kragenæs: 10.00 og 13.35