Allan ville vælge shelteren frem for varmen

Kulden er bidende, og det føles som om hænderne begynder at fryse til is i samme øjeblik, som de bliver hevet ud af handskerne. Allan Jakobsen står ved indgangen til SuperBrugsen. Det er hans faste plads, og tasken med "Hus Forbi" står ved hans side.

Stemmen er klar, og nok står han med en stor kop kaffe, men alligevel virker det ikke til, at kulden påvirker ham. Han er vant til at leve ude, selv om han nu har fået lejlighed.

I en længere periode har han boet i shelteren ved Hundeskoven i Maribo. Her kunne han vågne med udsyn til Nørresø, og der var bålplads og ro. Men nu er den revet ned. Den skal ikke bruges til ophold af hjemløse, lyder en af forklaringerne. 

Ville flytte tilbage

Man kunne tro, at han nu nyder at have sit eget sted. Væk fra kulden og sneen, men svaret kommer prompte i vinterkulden.

- Hvis shelteren stadig havde stået der, var jeg rykket ind i den nu, siger Allan Jakobsen.

For selv om han ved, at det er tid til at lægge livet som hjemløs bag sig, er det svært. Samtidig nød han månederne i shelteren, og han mener aldrig, at han har været til besvær.

Sov tæt på SuperBrugsen

Shelteren blev, sammen med et telt, hans hjem, da han mistede sin kæreste gennem mange år. Hun havde en lejlighed, men når han skulle sove foregik det på altanen. Det med at være inde var ikke ham. Uden hende var der ikke længere en base.

- Jeg havde ikke andre steder at være. Shelteren var også tæt på SuperBrugsen, hvor jeg sælger "Hus Forbi". Jeg ved også, at der var mange, som var glade for, at jeg boede i shelteren, for så blev der ikke lavet ballade i Hundeskoven, fortæller han.

At shelteren er revet ned, forstår han slet ikke. Heller ikke forklaringerne om, at han skulle være i vejen for turisterne.

Gav masser af social kontakt

Allan Jakobsen fortæller, at han tjekkede shelteren tre gange om dagen, og var der dukket gæster op, så rykkede han i teltet. Han følte aldrig, at han var til besvær. 

- Mange er kommet forbi, når jeg har været der, og har siddet og snakket lidt. Der er også kommet folk om aftenen, fordi de vidste, at jeg tændte bål, men der har aldrig været problemer.

Selv om Allan kender mange i Maribo fra sine år som "Hus Forbi"-sælger, er det selvfølgelig langt fra alle borgere i byen. Men han mærkede i sin tid i shelteren, at mange vidste, hvem han var.

- Der er flere, der har stoppet mig i Netto, som jeg slet ikke kendte. De ville bare rose mig, fordi jeg passede på stedet.

Ked af at have gjort folk utrygge

Om morgenen kom der også folk til shelteren. Nogle for at drikke kaffe, andre for at drikke en morgenbajer. Allan nød selskabet, uanset hvad de drak.

- Jeg drikker ikke selv alkohol, så det blev ved kaffen, siger han.

Nu er shelteren væk, og den kommer ikke igen. Det er en fejl, mener Allan Jakobsen, som gerne havde snakket med kommunens folk, inden de slettede shelterpladsen. Også fordi han altid synes, at han har mødt folk med venlighed. Men måske bryder alle sig ikke om at komme til en shelter, hvor en hjemløs har boet.

- Hvis folk har følt sig utrygge, så er jeg virkelig ked af det, men det har aldrig været min opfattelse. Selvfølgelig er der nok nogle, som har haft den følelse, for der er altid nogle, siger han stille.