Guldborgsundlistens byrådskandidater. Nederste række fra venstre: Elin Søndergård, Camilla Mortensen, Mikkel Sarup, Susanne Hacke (valgt ind), Regitze Ljung og John Brædder (valgt ind). Midterste række fra venstre: Lars H. Jensen, René Fjeldsøe Sørensen, Christian Schou (valgt ind), Inger Mølgaard, Christina Leonhard, Janne Hansen (valgt ind) og Casper Schneidereit (valgt ind). Øverste række fra venstre: Mark O. Madsen (valgt ind), Martin Lohse (valgt ind), Peter Bbaale, Peter Bring-Larsen, Thomas Søndberg Olsen og Tom Jensen. Foto: Ingrid Riis
Ansøgning om partistøtte: Her er Guldborgsundlistens indberetning
Politiske partier har oplysningspligt, hvis de har modtaget støtte på mere end 24.500 kroner. Guldborgsundlisten har oplyst, at man ikke har modtaget støtte, der er større end det beløb.
René Fjeldsøe Sørensen har på vegne af Guldborgsundlisten, skrevet under på tro og love, at indberetningen er korrekt. Foto: Lars Hovgaard
Politiske partier, der ønsker at modtage partistøtte fra kommunen, skal sende en indberetning om partiernes økonomi. Det skal blot ske inden årets udgang, men de fleste gør det i løbet af foråret. Allerede nu har seks partier indsendt deres skemaer til Guldborgsund - herunder Guldborgsundlisten.
Regler for partistøtte
Politiske partier og kandidatlister skal oplyse om den økonomiske støtte, de modtager, så vælgerne kan se, hvem der finansierer dem. Det står i partistøtteloven.
Derfor skal partier og kandidatlister oplyse navn og adresse på bidragsydere, hvis én og samme private bidragsyder har ydet mere end ca. 24.500 kroner (2025-niveau) i løbet af et år.
Indberetningen skal partierne udfylde, hvis de søger om partistøtte hos kommunen. Det forudsætter, at en liste eller et parti har fået flere end 911 stemmer.
Det er Guldborgsundlistens Rene Fjeldsøe Sørensen, der har underskrevet dokumentet på tro og love. Folketidende har ringet og sendt sms'er til Rene Fjeldsøe, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Folketidende har også kontaktet John Brædder. Vi har sendt ham følgende spørgsmål på mail:
På Guldborgsundlistens ansøgning om partistøtte for 2026, som ligger på kommunens hjemmeside, skal I svare på, om I har modtaget et eller flere tilskud fra den samme private tilskudsyder, som tilsammen overstiger 24.500 kroner. Til det har I svaret ”Nej”. Hvordan forklarer I det, når MSE har betalt faktura på 25.000 kroner plus moms for jeres radiospots i forbindelse med KV25?
John Brædder er ikke vendt tilbage på Folketidendes henvendelser.
Af indberetningen fremgår det, at Guldborgsundlisten ikke har modtaget ydelser fra private på mere 24.500 kroner. Udklip: Guldborgsund Kommunes hjemmeside.
René Fjeldsøes underskrift på tro og love fremgår af indberetningen. Udklip fra Guldborgsund Kommunes hjemmeside
Seneste artikler
Veloplagt Farlov leverer Sol over Falster
NFC-cheftræner: - Ikke mange hold kommer til at opleve det her
Antonia er superfan: - Jeg har en rigtig god fanrelation til ham
Kørte 90 km/t i byzone
Færre unge spiser sundt – her er buddene på, hvordan udviklingen kan vendes
Mest læste artikler
To kørt på sygehuset efter sammenstød på villavej
Søllested-kok på Michelin-restaurant: Nu er han politianmeldt
Uheld på Sydmotorvejen: Spor spærret
Voldsomt overfald: 26-årig gik amok i toget
Millionbeløb på vej til Sydhavsøerne