Krimi
Citychef André Andersen, Vores Nykøbing. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Citychef: Overvågning af gader er et stort ønske
Butikstyverier er et stigende problem i Nykøbing, og det får nu citychefen hos Vores Nykøbing til at gentage ønsket om at få sat videoovervågning op i Nykøbings handelsgader.
Butikstyverier er et stadigt stigende problem for de handlende i Nykøbing, og det får nu de handlendes fælles forening, Vores Nykøbing, til at varsle handling.
- Vi kommer til at have et internt møde med blandt andet politiet, hvor vi skal finde ud af, hvad vi må og kan, og så må vi se, hvad vi gør, for vi bliver nødt til at gøre noget.
- Omfanget af butikstyverier er blevet markant værre, og det er svært at være i detailhandlen, når man hele tiden får stjålet varer, siger André Andersen, der er citychef i Vores Nykøbing.
- Heldigvis har mange af vores medlemmer videoovervågning, og vi har et rigtig godt samarbejde med politiet. Men det har været et stort ønske for os længe at få overvågning af gader og torve også - ikke kun på grund af butikstyverier, men også for at komme blandt andet hærværk til livs. Det er ikke noget, vi vil have for at overvåge folk, men for at give politiet bedre mulighed for at opklare forbrydelser, tillføjer han.
Hvis der skal sættes videoovervågning op i bymidten, skal det godkendes af politiet og kommunen.
Det venter Vores Nykøbing stadig på en afklaring omkring, og i mellemtiden kigger man på andre muligheder.
- Vi overvejer nogle andre løsninger også, men dem vil jeg ikke løfte sløret for endnu, fortæller André Andersen.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol