Guldborgsund

Adgang forbudt står der på skiltet ved tribunen bag det ene mål i Nykøbing F. Idrætspark. Den er i så dårlig stand, at det ikke er forsvarligt at lade tilskuere opholde sig på den. Arkivfoto: Jakob Poulsen

Byrådspolitiker: - Vi skal have den stadion-samtale i gang

Mandagens møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget forventes at ende med fremrykning af en tiltrængt renovering af Nykøbing F. Idrætspark. Flere lokalpolitikere efterspørger en større stadion-snak. 

Offentliggjort

Onsdag i sidste uge lukkede Guldborgsund Kommune hovedtribunen i Nykøbing F. Idrætspark. Mandag eftermiddag lander stadion-sagen om en livsfarlig tagkonstruktion og andre renoveringsudfordringer omkring kommunens mest profilerede grønsvær.

Skal have den snak

- Vi skal have den store stadion-snak. Ingen tvivl om det. Men i dag skal vi bare lige nikke ja til, at de her syv millioner kroner bliver fremrykket fra næste års budget til i år, siger Bob Richard Nielsen (DD) ved indgangen til eftermiddagens udvalgsmøde.

Stadionskandalen kort

  • Den 4. november lukkede Guldborgsund Kommune hovedtribunen på Nykøbing F Idrætspark. 

  • Det skyldes, at stadionet ikke er i forsvarlig stand.

  • Der er fare for, at taget kollapser og slår tilskuerne ihjel, det beskriver den rapport, der er skrevet om undersøgelsen af tribunen.

  • Kommunen tager derfor syv millioner fra næste års budget for at lave en midlertidig løsning.

  • Nu kalder flere politikere på en permanent løsning.

Han henviser til, at der i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2027-2030 blev afsat 7 millioner kroner til Nykøbing F. Idrætspark til helhedsplan og opstart af renovering.

Det er igangsætningen af projektet, som i dag forventes at blive besluttet til at rykket fra 2027 til 2026 grundet idrætsparkens nuværende tilstand.

Sagen skal herefter videre til behandling i Byrådet.

Ikke i dag

Du har været en af flere politikere, som har været ude og efterspørge en større fremtidssnak om Nykøbing F. Idrætspark. Tager I hul på den snak på dagens møde?

- Det er klart, vi kan ikke stå med et fodboldflagskib og så ikke have de nødvendige stadion-faciliteter, der kan spilles kampe på. Derfor skal vi have en større snak om stadion. Men jeg tror ikke, det bliver i dag, der bliver taget hul på den store snak. Selv om det selvfølgelig ikke helt kan udelukkes, lyder det lidt kryptisk fra Bob Richard Nielsen.

Også viceborgmester Johannes Kristensen (C) har givet udtryk for, at der skal findes en stadion-løsning så hurtigt som muligt.

- Det er bestemt min holdning, at vi inden for en overskuelig fremtid får et stadion, vi kan være stolte af, lød det forleden fra viceborgmesteren.

Folketidende  følger op på dagens udvalgsmøde.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.