Fem slusefolk er klar til at tjekke telefonen
Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt, hvad der skal ske af praktiske foranstaltninger, når Sakskøbings kommende sluse skal tages i brug ved fremtidige højvandssituationer. Men et helt sluselag er i udgangspunktet klar til at rykke ud.
Her ses bunden af Sakskøbing Fjord, hvor det på havnearealerne især har været starten på Nykøbingvej og M. Skottes areal til højre i billedet lige ud til Sakskøbing Å, som i årtier har været meget udsat under situationer med stærkt forhøjet vandstand. Arkivfoto: Søren Jensen/By og Landskab
Søren Hansen, Kenneth Rasmussen, Conny Krogh, Jakob Aagaard og Morten Sander Dunch. Det er de fem medlemmer af Sakskøbing Kystbeskyttelseslag, der er udpeget til at varetage drift, vedligeholdelse og administration af Sakskøbings kommende sluse. Og de er klar til at rykke, når vandstanden stiger alarmerende.
- Hvis vandstanden rammer en meter over det normale niveau, så får den, der har vagten, besked på sin telefon.
Sådan lyder det fra Morten Sander Dunch fra Sakskøbing Kystbeskyttelseslag om det, der kan blive virkelighed så snart en færdig sluse står klar til at gøre det, den skal - nemlig at lukke sine porte i for indtrængende vand i Sakskøbing Fjord.
Svar ja eller nej
- Det er foreløbig tanken, at det er digelaget, som skal sørge for at åbne og lukke sluseportene. Det bliver noget i stil med, at der kommer en funktion med, at den, der har vagten, skal svare enten ja eller nej til at henholdsvis at åbne og lukke via telefonen. Men det skal også siges, at vi for nuværende har en fortsat dialog med kommunen om, hvordan det helt præcist skal køre. Der er også mulighed for, at man måske kan bringe Guldborgsund Forsynings folk i spil, da de i forvejen har nogle opgaver som følge af eventuelle varslinger om en forhøjet vandstand. Der sidder folk og styrer pumper og andet, og så har de selvfølgelig også den faglige baggrund, som vi ikke har i kystlaget, fortæller Morten Sander Dunch, der understreger, at kystlaget er åben for dialog og naturligvis også klar til at fordele slusevagterne.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol