Formand frygter forældreflugt efter skolelukning: – Nogle bliver grebet af panik

Katrine Petersen havde frygtet beslutningen. Alligevel rammer den hårdt.

- Jeg havde nok forventet det, men man håber jo til det sidste, siger formanden for den fælles forældrebestyrelse i Søllested Landsbyordning.

Hun anerkender, at kommunen skal spare, men frygter både konsekvenserne for landsbyen og for børnene allerede inden lukningen.

For nu kan en kædereaktion begynde.

- Hvis der er ti, der vælger at flytte i en klasse, og der sidder seks eller fire tilbage, så bliver man som forælder presset: Skal vi skifte nu? Skal vi vente? Hvor er vi henne?

Hun frygter, at nogle forældre bliver grebet af panik og flytter børnene hurtigt.

- Der er allerede nogen, der har gjort det.

Ved ikke selv, om børnene skal blive

Katrine Petersen forstår samtidig godt dem, der overvejer et hurtigt skoleskift.

- Vi gør jo, hvad vi tror er bedst for vores børn.

Hun står selv med samme dilemma.

- Jeg ved faktisk ikke selv, hvad jeg skal nu. Jeg frygter, at mange af mine medforældre vælger at flytte deres børn hurtigt. Og det ville også være hårdt at se på mine børn og vide, at de går på en skole, som synger på sidste vers.

En del af problemet er ifølge Katrine Petersen, at forældrene endnu ikke kender den endelige skolestruktur. Den bliver nemlig først besluttet 17. december, og derfor ved forældrene endnu ikke, hvor deres børn skal gå i skole fremover. Det skaber usikkerhed om, hvorvidt et skoleskift nu kan betyde, at børnene senere skal flyttes igen.

Hun frygter derfor, at børn kan blive flyttet til en anden skole nu og senere stå over for endnu et skift.

- Det havde været meget bedre, hvis man havde meldt det hele ud med det samme, så man som forælder vidste, hvor man står.

Hvordan skal mennesker flytte hertil?

Bekymringen rækker også ud over de nuværende skolefamilier.

Dorte og Mogens Nielsen bor i dag i Maribo, men har tidligere boet i Søllested, hvor deres tre børn voksede op. De husker byen for et stærkt fællesskab, nærhed og et aktivt foreningsliv.

- Vi har fået noget af det bedste fællesskab og nærhed her, siger Dorte Nielsen.

Parret frygter, at færre lokale tilbud vil gøre det sværere at tiltrække nye familier.

- Hvordan skal man bede mennesker om at flytte hertil, hvis der ikke er skoler?

De har forståelse for kommunens økonomiske situation, men mener, at problemerne har været undervejs længe.

- Det er for sent, at regeringen reagerer på det her, som har været på vej i 20 år, siger de.

For Dorte Nielsen er det svært at følge udviklingen i den tidligere hjemby.

- Det er med grædende hjerte, at vi følger med i, hvad der nu sker med lukning af skolen.

Bekymret for de mindste børn

Også 18-årige Julie Philipsen, der bor i Søllested med sin kæreste, reagerer på lukningen. Hun har selv gået både i børnehave og skole i Søllested Landsbyordning.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at skolen skal lukke. Jeg har så mange minder derfra.

Hun tænker især på de mindste børn, som fremover kan få længere til skole.

- Det er jo ikke sikkert, at deres forældre har bil, siger hun.

Hun peger samtidig på, at der allerede er blevet færre tilbud i byen.

-Her er ikke særlig meget mere. Vi har en biograf, men det er stort set også det, siger hun på vej ind i genbrugsbutikken, der ligger i bygningen, hvor der tidligere var Dagli’ Brugsen.

For formanden for den fælles forældrebestyrelse er det mest presserende nu, at forældrene får klarhed over, hvad der skal ske med deres børn.

- Hvis vi vidste det, kunne vi også være mere trygge i overgangene. Nu ved vi ikke, hvad der er bedst.