Frivillige brandmænd siger stop: Det er uforsvarligt

De frivillige brandmænd på Fejø har fået nok. Efter udmeldingen om, at natfærgeberedskabet nedlægges 1. april, har de sagt op.

De vil ikke længere lægge navn og rygte til et neddroslet beredskab, der ifølge dem i værste fald kan koste menneskeliv.

Fra 1. april nedlægges det såkaldte natfærgeberedskab, som var klar til at sejle politi, brand- og redningsmandskab til øerne i de timer, hvor færgerne normalt ikke sejler.

Vennerne fra den anden side

De 11 frivillige brandmænd er de første, der rykker ud, når der er mark- eller skorstensbrand. Først 50 minutter senere ankommer Lolland-Falsters Brandvæsen. Men når natfærgen nedlægges, vil der gå endnu længere tid, før brandvæsenet kan assistere med røgdykkere og heftigere materiel.

- Hvis natfærgeberedskabet til øerne nedlægges, så kan det måske komme til at betyde, at vi havner i situationer, som vi hverken har uddannelse eller udstyr til at håndtere. Vi må kun bekæmpe brand udefra og hver gang vi kommer ud til en brand, så er det enten vores familie eller venner - vi kender jo alle, der bor her - og selv om vi ikke må gå ind i huset, så vil vi gøre det alligevel. 

- Vi kan ikke bare stå og kigge på, at huset brænder ned og vi ikke må gå ind og hverken redde mennesker eller dyr. Vi må jo ingenting. Det vil mærke os for livet og det er der ikke nogen af os, der kan leve med. Vi er virkelig afhængige af, at vores venner fra den anden side kommer og hjælper os, siger Jan Norman.

Han understreger, at samarbejdet med Lolland-Falster Brandvæsen er upåklageligt og at der altid kommer hurtig assistance fra Lolland.

- Er I ikke bare nogle brokkehoveder?

- Jo, svarer Søren Olsen uden at tøve.

- Men det har vi også god grund til. Hvis natfærgen nedlægges, vil det afskære en vigtig del af beredskabet fra at fungere siger han og kalder besparelsen for umulig at forsvare.

Slut 1. maj

Da der er politisk opbakning til at afskaffe natfærgeberedskabet, har de frivillige på Fejø sagt op. Fra 1. maj vil de ikke længere slukke brande eller yde førstehjælp. De mener, at det er uansvarligt at hverken ambulancer eller brandvæsen hurtigt kan sejles til øen, hvis ulykken er ude.

Hans Christian Nielsen er ikke bare frivillig brandmand. Han er også 112-akuthjælper, som er en udvidet hjerteløber. 

- Hver gang der ringes til 112, går der tre minutter, før vi står der. Det går virkelig stærkt og mange bliver lidt forvirrede over, hvor hurtigt vi kommer for at hjælpe dem, siger han.

Læs også

Øboer føler sig holdt udenfor i færgesag: Vil klage til Ankestyrelsen

Planen er, at færgen skal erstattes af helikopter.

- Vi kan ikke stå model til det her. Som frivillige bliver vi pålagt et ansvar, som vi slet ikke er uddannede til. Vi vil gerne gøre en forskel, men når vi ikke har brandvæsenet i ryggen, kan vi ikke med god samvittighed løser opgaverne, siger Jan Norman.

Håbløst

På Dybvig Havn tales der også om beredskabet, færgestrategien, færre afgange og højere billetpriser. 

- Det er skruen ude ende.

- Det bliver mere og mere håbløst at bo her. 

- Endnu et søm i ligkisten.

Få gange

Helt så sort ser det konservative byrådsmedlem Henrik Jacobsen ikke på planerne om droppe natberedskabet på Æbleøerne. 

Som formand for byrådets Klima-, teknik- og miljøudvalg står han inde for besparelsen, hvis Beredskabsstyrelsen godkender en ny beredskabsplan uden natfærge.

- Hvis Beredskabsstyrelsen siger god for den nye plan og det er inden for loven, så er jeg helt tryg ved det, siger Henrik Jacobsen.

Han oplyser, at natfærge-beredskabet er blevet brugt fire gange på 19 år. 

- Det er så få gange, at det er relevant at se på beredskabets niveau, siger udvalgsformanden.

Ærgerligt

Han er ked af, at de frivillige brandmænd har sagt op. Men han kalder det ærgerligt, at de stopper, inden den ny beredskabsplan er færdig. 

- Jeg er ked af, at de er løbet af pladsen, men det er jo deres beslutning, siger han.

Henrik Jacobsen minder om, at i 2027 kommer Lolland Kommune til at stå med et dundrende underskud på 531 millioner kroner.

- Hvor skal vi skaffe pengene fra? Jeg kan garantere, at alle spareforslag vil blive rullet tilbage, hvis nogen kan komme med alternativ finansiering, siger Henrik Jacobsen.

Forventningen er, at der kan spares 400.000 kroner årligt, hvis natfærgeberedskabet nedlægges.