Henrik Nielsen oplyser, at kommunen ikke foretager sig yderligere i sagen, efter Guldborgsundlisten har ændret sin partistøtteerklæring og nu oplyst støtten fra MSE. Jan Sørensen og John Brædder er centrale personer i sagen om den omtalte “drænarbejde”-faktura. Fotocollage
Guldborgsundlisten ændrede svar - men nu lukker kommunen 'drænarbejde'-sagen
Guldborgsundlisten har nu oplyst MSE-støtten i en ny partistøtteerklæring, men kommunen vurderer ikke, at der er grundlag for at gå videre med sagen.
Alligevel foretager Guldborgsund Kommune sig ikke mere i sagen om Guldborgsundlistens partistøtteerklæring.
Det oplyser kommunaldirektør Henrik Nielsen til Folketidende, efter at kommunen har gennemgået partiets nye erklæring.
- Vi har anmodet om en ny ansøgning, fordi den første ikke var fyldestgørende udfyldt. Den har vi fået nu og gennemgået, og vi kan konstatere, at den er fyldestgørende udfyldt, siger Henrik Nielsen.
I den første partistøtteerklæring havde Guldborgsundlisten sat kryds ved nej til at have modtaget private tilskud over beløbsgrænsen.
I den nye erklæring er svaret ændret til ja, og støtten fra MSE fremgår nu af materialet.
Den heldige fejl
Under punkt 2.1 manglede Guldborgsundlisten at sætte kryds ved, om opstillede kandidater havde modtaget private tilskud over beløbsgrænsen. Det er den manglende afkrydsning, der nu har ført til kravet om en ny ansøgning. Screendump
Den første erklæring var nemlig ikke fyldestgørende udfyldt. Guldborgsundlisten havde svaret nej til, at partiet havde modtaget private tilskud over beløbsgrænsen, men et andet punkt i skemaet var slet ikke udfyldt.
Det betød, at kommunen ikke behandlede sagen som en korrekt udfyldt erklæring med muligvis forkerte oplysninger, men som en mangelfuld erklæring, der skulle udfyldes på ny.
Kommunen går ikke videre
Kommunen havde på forhånd oplyst, at den ville holde øje med, om det omtalte bidrag fremgik af den nye erklæring.
Det gør det.
Og derfor stopper sagen hos kommunen.
Annonce
- Vi kan konstatere, at det forhold, som I har afdækket omkring tilskuddet fra MSE, fremgår af den fornyede ansøgning. Det er det grundlag, vi forholder os til, siger Henrik Nielsen.
Han slår fast, at kommunen ikke foretager sig yderligere.
- Vi foretager os ikke yderligere på det foreliggende grundlag, siger kommunaldirektøren.
Kunne ende med politianmeldelse
Henrik Nielsen vil ikke spekulere i, hvorfor Guldborgsundlisten først svarede nej og siden ja.
- Jeg bevæger mig ikke ned ad en vej med spekulationer om, hvorvidt Guldborgsundlisten har forsøgt at afgive forkerte oplysninger eller noget andet, siger han.
Kommunaldirektøren understreger dog, at forkerte oplysninger i en tro- og loveerklæring i sidste ende kan være alvorligt.
- Hvis der afgives urigtige oplysninger i en erklæring, der er underskrevet på tro og love, vil det ultimativt kunne føre til en politianmeldelse, siger Henrik Nielsen.
Men sådan vurderer kommunen altså ikke sagen nu.
- Vi vurderer ikke, at der er grundlag for eller anledning til, at vi skulle foretage os yderligere herfra, siger han.
Annonce
Da Folketidende mandag forelagde John Brædder, at Guldborgsundlisten nu har ændret svaret fra nej til ja i partistøtteerklæringen, svarede han i en sms: "Der er intet nyt under solen."
Han er endnu ikke vendt tilbage på Folketidendes øvrige spørgsmål om sagen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Veloplagt Farlov leverer Sol over Falster
NFC-cheftræner: - Ikke mange hold kommer til at opleve det her
Antonia er superfan: - Jeg har en rigtig god fanrelation til ham
Kørte 90 km/t i byzone
Færre unge spiser sundt – her er buddene på, hvordan udviklingen kan vendes
Mest læste artikler
To kørt på sygehuset efter sammenstød på villavej
Søllested-kok på Michelin-restaurant: Nu er han politianmeldt
Uheld på Sydmotorvejen: Spor spærret
Voldsomt overfald: 26-årig gik amok i toget
Millionbeløb på vej til Sydhavsøerne