For teaterdirektør Frank Rubæk er det en stor ære at få lov ar sætte "Rosens Navn" op som teaterforestilling. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen
Hård proces: Teaterchefen måtte flytte hjemmefra
Opgaven med at forvandle historisk roman til teater var hårdere end Frank Rubæk havde regnet med.
Han har fået lov af arvingerne til den verdensberømte italienske forfatter, Umberto Eco. At forvandle det storslåede mesterværk "Rosens Navn" til en helt ny teaterforestilling, skrevet specielt til NørregadeTeatret i Maribo. Men opgaven blev større end Frank Rubæk regnede med.
Teaterchefen for det lollandske egnsteater har læst den godt 600 sider lange roman et utal af gange. Den tæller blandt hans yndlingsbøger, og det er lidt en drøm at få lov til at dramatisere værket, som han sætter så meget pris på - og så i Maribo Domkirkes historiske rammer.
Det er et værk, som rigtigt mange kender, og jeg ønsker jo ikke at lave en version, som skænder den bog, som jeg selv synes er skøn.
Frank Rubæk
Måske er det også derfor, at arbejdet med at forvandle historien om franciskanermunken William af Baskerville og den unge lærling Adso blev vanskeligere, end han forventede.
- Undervejs i skriveprocessen var der flere gange, hvor jeg sagde til mig selv: "Din idiot, hvorfor har du kastet dig ud i det her," fortæller Frank Rubæk.
Enorm respekt
Annonce
Han har skrevet eller omskrevet massevis af tekster før, også af den helt store slags. Da "Miss Saigon" blev sat op i Hylddalen fik han lov til at lave en ny dansk version af den storslåede musical, og flere andre forestillinger har han skabt til den lollandske scene. Men det her var alligevel anderledes.
"Rosens Navn" er en af de historier, som nærmest har fået et mytologisk skær. Både som bog og som film har den samlet følgere over hele kloden. Blandingen af historisk roman, filosofisk fortælling og kristendomskrimi har hele tiden tiltrukket nye læsere, selv om det ikke er nogen letlæsningsroman. Filmatiseringen med Sean Connery og Christian Slater gjorde den ikke mindre populær.
- Jeg er gået til denne opgave med en enorm respekt. Det er et værk, som rigtigt mange kender, og jeg ønsker jo ikke at lave en version, som skænder den bog, som jeg selv synes er skøn, forklarer teaterdirektøren.
Måtte skifte hovedrolle
Oprindeligt var det skuespilleren Claes Bang, der skulle have spillet hovedollen i "Rosens Navn".
Han havde en klausul i sin kontakt om, at han kunne sige nej, hvir der kom en stor filmrolle.
Det er dog ikke baggrunden for, at teatret allerede tidligt i forløbet måtte skifte Claes Bang ud med Kristian Boland.
Et projekt Claes Bang er i gang med blev forsinket, og skulle først optages i februar, hvor prøverne til forestillingen var på sit højeste, og derfor valgte man at skifte hovedrollen ud.
Kompliceret historie
Han havde en forventning til, hvor hurtigt han kunne omsætte bogen til et manuskript. Men det holdt slet ikke.
- Arbejdet har været massivt, og det tog i hvert fald dobbelt så lang tid, som jeg havde forestillet mig.
Historien er kompliceret. Den skulle tilpasses teatret, kirken og ikke blive for omfangsrig.
Frank Rubæk fortæller, at han uden problemer kunne have lavet forestillingen dobbelt så lang, men den varer allerede over tre timer inklusiv pause.
Mange gæster kommer langvejs fra
Allerede nu ved han, at der vil være kendere af bogen, som vil savne noget historisk, noget filosofisk eller noget kirkehistorisk, som han har fjernet fra handlingen. Men sådan gjorde man også i filmen, påpeger han.
Annonce
Efter min mening er det den flottest besatte forestilling i denne sæson.
Frank Rubæk
At historien appellerer meget bredt viser billetsalget. For det første blev billetterne flået væk, og antallet af forestillinger er blevet udvidet til det maksimale. I alt 8.750 publikummer kommer til Maribo Domkirke for at opleve forestillingen, og rigtig mange kommer langvejs fra.
- 62 procent af billetterne er solgt udenfor Lolland-Falster, og denne gang er der mange flere mænd, som har bestilt billetter end vi ser på andre forestillinger, lyder det fra teaterdirektøren, som glæder sig over, at egnsteatret på den måde netop giver noget tilbage til egnen.
- Det skaber omsætning på både restauranter og hotellerne. Ikke mindst på grund af de mange gæster udefra.
Stolt over forestillingen
Man kunne tro, at den store interesse vil gøre Frank Rubæk nervøs. Det er mange tusinde gæster, der skal overvære et teaterstykke, han har skrevet fra bunden. Her har ikke været andre forestillinger at støtte sig til.
Nervøs er han dog ikke.
Kristian Boland og Preben Kristensen spiller to af rollerne i den stærkt besætte forestilling. Foto: NørregadeTeatretNørregadeTeatret
- Jeg vil nærmere sige, at jeg er stolt. Og så håber jeg bare, at publikum ikke kommer til at kede sig, siger han med et grin.
Stoltheden kommer også over den produktion, som det lille lollandske egnsteater har stablet på benene.
- Efter min mening er det den flottest besatte forestilling i denne sæson. Der er 16 professionelle skuespillere, og de har været så dygtige, overbærende og forstående, siger Frank Rubæk.
Skulle have ro
Annonce
Første forestilling finder sted lørdag, den officielle premiere er på torsdag, og det hele slutter 31. marts. Til den tid håber han virkelig, at alle har været glade og tilfredse, for han har selv ofret meget for at få bragt forestillingen i hus.'
Da skriveprocessen var allermest vanskelig, var der behov for mest mulig stilhed og koncentration.
- I den periode valgte jeg at flytte i sommerhus, hvor jeg bedre kunne finde ro til at skrive, forklarer han.
Måske havde det været mere passende at rykke i kloster, men det kan være halvfarlige steder, som man kan se i den kommende tid i Maribos gamle klosterkirke.
Den første forestilling er fredag den 6, marts, hvor der er forpremiere for familie og hjælpere. Den officielle premiere er torsdag den 12. marts, og det hele slutter 31. marts. Alle forestillinger er udsolgt.