Lolland
Sådan ser der ud i motorrummet på en grønnere car carrier, når nye brændstoffer hjælper den på vej mod Europa. Foto: Everllence
Holeby-firma med store ambitioner: - Det svarer til 142 millioner færre biler
Vil være som at fjerne mere end 140 millioner af forurenende biler fra vejene, hvis virksomhedens strategi bliver opfyldt.
En nyudviklet metanolmotor fra Holeby er et vigtigt skridt på vejen mod en grønnere skibstrafik. Sådan lyder det fra Everllence – det tidligere MAN Energy Solutions – med base i Holeby.
- Vi har en strategi om, at vi vil reducere den
globale udledning af drivhusgasser med 1,7 procent til året 2050 , fortæller sitemanager Jane Schilling fra Everllence-afdelingen på Lolland.
En sådan udmelding kan være svær at forstå, men hun har derfor også et tal, som måske kan gøre det mere håndgribeligt.
- Det svarer til, at man fjerner 142 millioner biler fra vejene. Så der vil altså være meget tyngde i sådan en nedbringelse.
Mange motorer fra Everllence i handelsflåden
Det er lige så mange personbiler, som der er i Danmark, Tyskland og Storbritannien
– og lidt til. Lykkedes det for Everllence at fjerne en sådan del af udledningen, vil det altså kunne gøre en forskel.
En af vejene til at nå det mål, er ved at udvikle motorer, der bruger alternative brændstoffer. Metanolmotoren fra Holeby er én af dem, men den kan selvfølgelig ikke skabe så store forandringer alene.
Selv om verdenshavene synes at være fyldt med store skibe, der bliver drevet frem at hårdtarbejdende dieselmotorer, er det ikke her, at den store forurening bliver skabt.
- Den maritime industri står for godt tre procent af den globale emission, og man skal huske på, at shippingindustrien transporterer 80 procent af verdenshandlen. Omkring halvdelen af denne handel bliver fragtet på skibe med motorer fra Everllence, forklarer Jane Schilling.
- Vi er altså en stor spiller på markedet, og kan påvirke den grønne omstilling markant.
Holeby er en vigtig hjælp
Den internationale søfartsorganisation, IMO, forudser, at verdenshandlen med skib er steget med 250 procent, når vi kommer til 2050, og derfor er det også vigtigt, at der arbejdes med grønne løsninger.
I fremtiden kan nogle af de løsninger, der gør forureningen på verdenshavene mindre, altså komme fra en lang række ingeniører på virksomhedens afdeling i Holeby.
En afdeling som for år tilbage selv producerede de store dieselmotorer, men som nu laver designs, der får Everllence til at bevæge sig i nye retninger.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker