Tiden tikker, og snart må kandidaterne hænge valgplakater op.
Præcis klokken 12 lørdag stormer kandidater og deres mange frivillige hjælpere ud i gaderne med valgplakater for endnu engang at pynte op til valg.
Valgforberedelser på Lolland-Falster
Kandidater som Venstres Iben Krog er allerede i gang med at forberede valgkampen ved at opsætte bannere.
Med hjælp fra frivillige vil kandidaterne snart hænge valgplakater op. Det må gøres fra klokken 12 lørdag 28. februar.
Inden da kan de dog tage andre metoder i brug, hvis de vil hurtigt ud af starthullerne. Én af dem, der har gjort netop det, er Venstres Iben Krog. Hun har efter aftale med landmand Henrik Jakob Vilhelmsdal i Guldborg fået et banner sat op på hans mark ud til vejen.
Så vidste jeg, at valget var på vej
At hun så kort tid efter valgets udskrivelse har hænder klar til at sætte bannere op, er ingen tilfældighed, fortæller hun.
– Jeg kom hjem fra regionsrådsmøde den dag, Socialdemokratiet kom med meldingen om, at der kun må være 14 elever i en skoleklasse. Da jeg så det, så vidste jeg, at valget var på vej. Jeg vidste ikke mere end andre, men min mavefornemmelse var, at det var rettidig omhu at begynde at skrive rundt, siger hun.
Iben Krog anslår, at hun har mere end 40 bannere og over 20 steder at sætte dem op. En stor del af valgmaterialet er genbrug fra sidste folketingsvalg, som hun har opbevaret på sin gård.
– Det er glæden ved at have en gård. Nedlagte grisestalde kan bruges til mange ting.
Iben Krog skal sammen med de frivillige, der hjælper hende, ud at sætte valgplakater op i Nykøbing lørdag. Hun havde hellere set, at de frivillige fik en længere pause siden de sidst hjalp hende op til regionsrådsvalget i november 2025.
– Jeg tror, at det for mange af dem, der er megadejlige til at hjælpe mig, ikke havde gjort noget, hvis de først skulle gøre det til sommer – jeg har aldrig lagt skjul på, at for mig er politik en holdsport. Jeg gør bestemt ikke det her alene.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet