Dagens vejr på øerne
DMI varsler sne og blæst over det sydlige Danmark, her er det på Falster, mandag den 26. januar 2026. (Foto: Ingrid Riis/Scanpix 2026)
Ingrid Riis
Kæmper med at gøre vejene klar til de næste dages sne
Flere veje lukker stadig til på grund af snefygning, og det giver udfordringer, når der er mere sne på vej.
Blæsten giver stadig store udfordringer på Lolland, hvor snefygning gør det svært at komme til eller fra hjemmet, især hvis man bor på en af de mindre veje.
- Vi har det mest åbent, men det er ikke ret længe ad gangen. Sneen bliver ved med at flytte sig, fortæller Kjeld Jensen, der er leder af Park & Vej i Lolland Kommune.
Det er på Nordvestlolland, at situationen er svær at få fuldstændig under kontrol. Der bruges ellers masser af materiel for at bekæmpe vintervejret. I øjeblikket bliver der kørt med gummigeder, sneslynger, rendegravere og store sneplove. Her handler det ikke kun om at holde vejene åbne, men også om at gøre klar til de næste dage.
Meteorologerne har varslet mere sne til landsdelen i de kommende døgn, og dermed er der behov for at være beredt.
- Det betyder, at vi blandt andet bruger sneslynger til at blæse sneen fra den ene side af vejen og til den modsatte markside. Det skal forhindre, at der dannes store volde, som sneen kan gemme sig bagved, og dermed skabe fygning senere hen, forklarer Kjeld Jensen.
Samtidig prøver man at skubbe sneen længere ind på markerne, hvilket også vil hjælpe, hvis ny sne kommer væltende.
Påpasselige borgere
Snerydning stopper på klasse 3- og 4-vejene klokken 18, mens der fortsat vil blive ryddet sne til klokken 20 på klasse 2-vejene.
- På de store klasse 1-veje er vi i gang hele døgnet, og lige nu kører vi med tre lastbiler for at kunne holde dem åbne.
Værst er det stadig på vejene på Nordvestlolland, hvor det også kan ramme dem, der gerne vil ud at køre tidligt på dagen.
Generelt fornemmer Kjeld Jensen dog, at folk har forståelse for, at situationen er vanskelig. Efter varslingerne om mere sne har flere sørget for at få handlet ind, eller er rykket væk fra hjemmet for at kunne komme på arbejde.
- De ved godt, at vejene nok ikke er åbne i morgentidlig klokken 7, hvis de allerede bor på klasse 3- eller 4-veje. De veje fyger hele tiden til, og der går noget før de bliver åbnet, for det er først klokken 7, at vi begynder rydningen.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet