Det går generelt godt for landets museer. Sidste år oplevede
de danske museer det højeste besøgsantal i 40 år, og det glæder kulturchef
Sonja Jeppesen fra Lolland Kommune.
Faktisk var tallet så højt sidste år, at det svarer til, at
hver dansker har været på museum tre gange i løbet af året. Det er både en glædelig
og inspirerende udvikling, som Sonja Jeppesen håber smitter af på en udstilling
som ”Fred Skov” i Reventlowparken.
I en tid med krige og klimakrise minder denne udstilling os om, at både fred og skov er noget, vi aktivt må tilvælge og værne om.
Sonja Jeppesen, kulturchef i Lolland Kommune
- Vi har brug for kunst, der inviterer os ud, og samtidig også ind i os selv.
Og det er lige præcis, hvad denne udstilling gør, siger hun.
Skal værne om skoven
Sonja Jeppesen åbnede sammen med Susanne Grue Jørgensen
udstillingen, og hun mener, at en udstilling med budskaber som ”Fred Skov” er
vigtigere end i mange år.
Udstillingen I Reventlowparken kalder på lysten til at se kunstværkerne helt tæt på.Palle Nevad Frandsen
- Ordene fred og bevarelse har igen fået en akut betydning.
I en tid med krige og klimakrise minder denne udstilling os om, at både fred og
skov er noget, vi aktivt må tilvælge og værne om, forklarer hun.
Udstillingen er støttet med 60.000 kroner af Lolland
Kommune, og for kulturchefen kalder skoven på eftertanke, og inde blandt
træerne får et ord som fred en helt anden klang. Mellem træerne tager stilheden
over, og verden bliver større og tanker klarere.
Kan tiltrække nye til kunsten
For kommunen, og den kommunale kulturchef, er det også
vigtigt, at kunstnergruppen In Situ Lolland kan være med til at trække nye folk
ind i kunstens verden.
- Dem, der normalt ikke går på kunstudstilling, kan gå en
tur i parken og blive overrasket, rørt og nysgerrig. Og måske, hvis vi er
heldige, vil de også være lidt mere fredelige, når de går ud af parken.
Måske vil de besøgende på ”Fred Skov” hver især tage et lille stykke
fred med sig fra parken, og på den måde være med til at gøre en urolig verden
mere rolig.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet