Den niende udgave af kunstudstillingen In Situ kan findes i den historiske park på Lolland.
Espen Brandt-Møllers værk består af to kæmpe terninger, som bærer Putin og Trumps navne, og er et interaktivt værk.Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Krig i Ukraine og Mellemøsten. Vold og uroligheder i mange andre lande, mens verdensledere taler i versaler. Det kan være hård kost at gå på opdagelse i strømmen af nyheder i disse år. Med udstillingen "Fred Skov" har kunstnergruppen In Situ skabt en udstilling, hvor du for en stund kan glemme urolighederne og nyde en vandring i en historisk park, mens du finder frem til otte unikke værker.
Susanne Grue Jørgensen, leder af "Lys over Lolland", fik æren af at åbne udstillingen, og hun glæder sig over kunsten i Reventlowparken på Vestlolland.
Vi mente, at der var behov for at gå kontra med et fredsbudskab.
Lotte Madsen, In Situ Lolland
- Stedet har en helt særlig plads i mit hjerte, for det var her vi begyndte "Lys over Lolland". Det var her, grundlaget blev lagt, for at vi gennem kunst og kultur i mere end 20 år kunne give vores kommentar til verden omkring os, siger hun.
Historien gentager sig
En af de mange udstillinger havde titlen "Spejlinger", og trak tråde mellem fortid og nutid. Det samme gør "Fred Skov".
Annonce
- Historikken om hvad Reventlow udrettede, er stort og enestående. Loven om at oprette fredskov er grundlaget for, hvordan landskabet ser ud i dag, forklarer Susanne Grue Jørgensen, og påpeger, at den ikke blev gennemført uden sværdslag.
Sergio R. Presas værk er at finde inde i mørket under store trækroner, hvor det nærmest svæver i luften. Her fortæller kunstneren (yderst til venstre) om tankerne bag værket til nogle af gæsterne. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Inden lov blev vedtaget, var der bump på vejen, og på den måde kan der trækkes tråde til udviklingen i dag, hvor historien gentager sig.
- Det sker med ophedede diskussioner om de store arealer, der skal tilplantes i Danmark.
Reventlowparken har masser af skov omkring sig, og årets udstilling er rykket væk fra de grønne plæner og ud blandt træerne. Det gør, at gæsterne i år skal gå mere end de plejer, men til gengæld går det godt i spænd med udstillingens tema.
Fred Skov-udstillingen i Reventlowparken
Udstillingen "Fred Skov" er den 9. udstilling som kunstnergruppen In Situ Lolland står bag i Reventlowparken.
Gæster i parken kan se kunstværkerne frem til 1. oktober.
Årets udstillere er: Bo Karberg, Adam Fenton, Parul Modha, Michael Dunk, Lotte Madsen, Sergio R. Presa, Espen Brandt-Møller og Marianne L. Jørgensen.
- Parken får en anden betydning, når du støder ind i kunstfortællinger under et træ, ude i sivene eller i en trækrone. Pludselig opleves naturen helt anderledes og får en dybere betydning, der kalder på eftertanke.
Kunst og kultur skaber forståelse
Årets tema handler i høj grad også om fred, og det er utroligt aktuelt med det verdensbillede, som danskerne kan opleve i dag.
De otte værker er vidt forskellige i udtryk. Her er det Michael Dunks værk "Guds Land". Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
For Susanne Grue Jørgensen er situationen bedrøvelig, men den kalder også på, at man hver især er med til at udbrede fredsbudskaber. En udstilling som "Fred Skov" spiller her en vigtig rolle.
- Kunst og kultur binder os sammen som nation, og
giver os en større forståelse for samfundet og for samfundets problematikker.
Kvinder i krig
Annonce
Lederen af In Situ-kunstnergruppen Lotte Madsen er vokset op som efterkrigsbarn. I skolen oplevede hun, hvordan underviserne tilrettelagde undervisningen efter, at krig ikke skulle gentage sig. Sådan er det dog ikke gået.
- Vi er i en tid,
hvor der bliver talt mere og mere om oprustning. Der er også kommet en særlig
form for ligestilling i Danmark, hvor kvinderne har fået lov til at blive
soldater, så de kan gå i krig og kamp. Vi mente, at der var behov for at gå kontra
med et fredsbudskab, siger hun.
Men gør det nogen forskel, at otte professionelle kunstnere,
med rødder på Sydhavsøerne, laver en udstilling med fred som en del af
budskabet? Det mener Lotte Madsen, at det gør.
- Dalai Lama siger, at hvis du tror, at du er for lille til
at gøre en forskel, skal du bare prøve at sove sammen med en myg.
Udstillingen "Fred Skov" kan opleves i Reventlowparken frem til 1. oktober, og der er gratis adgang.