Folketingsvalg 2026

Jakob Torfing er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Privat foto.

Lolland-Falster stemmer mindre end resten af landet: Professor peger på dybere problem

Mens 84 procent stemte på landsplan, blev flere hjemme på Lolland-Falster – og det kan ifølge en professor skyldes både levevilkår og lavere tillid til systemet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lokal valgdeltagelse på Lolland-Falster

  • Stemmeprocenten til Folketingsvalget var lavere på Lolland og Falster end landsgennemsnittet.
  • Professor Jakob Torfing fra Roskilde Universitet forklarer, at lavere uddannelse og indkomst kan føre til lavere valgdeltagelse, da folk føler sig koblet af samfundet og mister tilliden til politiske institutioner.

På landsplan endte stemmeprocenten til Folketingsvalget på 84 procent. Men på både Lolland og Falster er den endnu lavere. I opstillingskredsen Lolland blev stemmeprocenten kun på 76.9 procent blandt de stemmeberettigede, i Gulborgsund endte den på 80.8 procent. 

Folk føler sig koblet af og udenfor samfundet. Det kan nære en modstand mod systemet

Jakob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

- Det kan skyldes, at borgerne på Lolland og Falster har lavere uddannelse og lavere indkomst end gennemsnittet i resten af Danmark, for den gruppe stemmer i mindre grad end resten af befolkningen.

Dét fortæller Jakob Torfing, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han forsker blandt andet i såkaldt "demokratisk udenforskab" hos vælgere, der ikke stemmer. 

- Hvis der er meget pres på ens levevilkår, så bliver man meget optaget for det, fortæller han. 

- Folk føler sig koblet af og udenfor samfundet. Det kan nære en modstand mod systemet og en opgivenhed – og det kan føre til, at man reagerer ved at sige ”Det nytter ikke noget – der er ikke alligevel nogen, der lytter til os". Og så lader man være med at stemme, siger Jakob Torfing.

Politikere lover og lover

Jakob Torfing fortæller, at dårlige levevilkår og følelsen af, at det ikke går fremad i ens liv, betyder, at man mister tilliden til de politiske institutioner – og til politikerne i det hele taget. 

- Så føler den enkelte borger, at politikerne lover og lover, men de ikke holder det, som de har lovet, og at de ikke bekymrer sig om andre mennesker. Det fører så til, at de lader være med at stemme, fortæller Jakob Torfing.

Demokratisk afmattelse

Den form for faldende tillid ses ifølge Jakob Torfing ikke kun på Lolland og Falster, det er en generel tendens i hele Danmark og også i hele Vesteuropa. År for år er der lavere og lavere stemmeprocenter til demokratiske valg.

- Vi taler om en demokratisk afmattelse. Borgerne er mindre tilbøjelige til at søge indflydelse, selv om de har mulighed for at stemme, så der er flere og flere mennesker, der ikke tror ikke på systemet, siger han. 

Folketidende dækkede valgaftenen på Christiansborg i aftes - her taler reporter Nicklas Linnemann med Kasper Roug (S), der er kandidat i Lolland, ovenpå den syngende vælgerlussing, som partiet fik.