Jens Pedersen og Jane Nagel besigtigede mandag eftermiddag udefra stedet, hvor der stadig på græsplænen lå indbo fra den barrikaderede lejlighed på første sal. Foto: Lars Hovgaard
Mand barrikaderede sig – naboer blev vidner til timelang politiaktion
Jens Pedersen har i 20 år boet i ejendom, hvor en mand mandag formiddag barrikaderede sig.
For Jens Pedersen og Jane Nagel blev det en mandag formiddag, de sent vil glemme.
På nærmeste hold kunne parret således følge politiets timelange indsats for at få en 32-årig mand til at komme ud af den lejlighed, som han havde barrikaderet sig i på Vestensborg Allé i Nykøbing.
Der var åbenbart ingen, som kunne komme ind i hans lejlighed og få kontakt til ham.
Jens Pedersen
- Jeg er næsten nabo til manden på første sal, men der var åbenbart ingen, som kunne komme ind i hans lejlighed og få kontakt til ham, fortæller Jens Pedersen, der selv har boet i ejendommen i 20 år.
Smadret vindue
Og selv om han i de år har set lidt af hvert i området, så hører det til sjældenhederne, at så meget politi pludselig er til stede ved ejendommen, der er beliggende overfor Sosu-skolen og tidligere kollegium. I dag huser de 39 lejligheder mange forskellige borgere og nationaliteter.
- Ham, der havde barrikaderet sig, har kun boet her i to-tre uger. Han var egentlig meget opsøgende og henvendte sig gerne til os andre, men noget må været gået galt for ham i dag, lyder det fra Jens Pedersen, mens han viser rundt på græsplænen neden for mandens lejlighed.
Her vidner et smadret vindue og henkastet indbo om et dramatisk forløb, der endte med, at politiet til sidst fik tilbageholdt manden.
Virker voldsomt
Mandag eftermiddag sad Jens Pedersen og hans forlovede Jane Nagel og reflekterede lidt over dagens hændelser.
- Det virkede jo voldsomt, når så meget politi er til stede, men det var jo fordi, at betjentene ville hjælpe manden. Vi håber, at han får den hjælp, som han har behov for, lyder det fra Jane Nagel.
Mandag eftermiddag sad Jane Nagel og Jens Pedersen og reflekterede lidt over dagens dramatiske hændelser. Bagerst ses i øvrigt den stige, som politiet brugte til at komme i nærkontakt med manden i den barrikaderede lejlighed. Foto: Lars Hovgaard
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet