Michael siger stop: Solceller ødelægger Lolland-Falster

Når 66-årige Michael Skovbon går til stemmeurnerne i november, er de store solcelleparker, der planlægges i Guldborgsund Kommune, det allervigtigste på dagsordenen. Han er formand for foreningen Landskabets Vogtere, som arbejder for at beskytte landskaber, landsbyer og natur mod store energianlæg - både lokalt og i Danmark som helhed.

- De her energiparker overskygger alt. Politikerne tror, de bliver grønne ved at etablere solcelleparker, men det gør de ikke. Vi ligger på 267 procent, og ifølge Energistyrelsen må man ikke trække CO₂ fra, når der er overskud, siger Michael.

Ifølge Michael betyder det, at nye solcelleparker ikke tæller som CO₂-reduktion, fordi kommunen allerede producerer langt mere strøm, end den selv bruger.

For Michael Skovbon er solcelledebatten ikke kun et spørgsmål om klimaregnskaber, men om hele Lolland-Falsters identitet.

- En turist kan ikke køre en cykeltur uden at støde på et energianlæg. Det kan ikke gavne turismen - kun skade den.

Huspriser og hverdagsliv under pres

Michael frygter, at de store anlæg vil forandre landskabet så meget, at Lolland-Falster mister noget af det, som i dag tiltrækker både besøgende og nye tilflyttere. Samtidig peger han på, at landbruget kan blive hårdt ramt.

- Vi har noget af verdens mest effektive landbrug. Det giver ingen mening at overklistre markerne med solceller.

Også de mennesker, der bor tæt på planlagte solcelleparker, mærker ifølge Michael konsekvenserne.

- Der var et hus her i området, som stod til salg i halvandet år. Da ejendomsmægleren fortalte om solcelleplanerne, forsvandt interessen fuldstændigt. Huse inden for flere hundrede meter fra en solcellepark kan miste værdi, selvom loven kun kræver 200 meters afstand.

Midlertidig pause giver håb

Michael ser derfor en vis lettelse i, at Lolland Kommune for nylig har valgt at sætte tre store solcelleprojekter på pause, mens retningslinjerne bliver genbesøgt efter en lang række høringssvar.

- Det er måske ikke en sejr, men det er da en andenplads. Det bedste ville være, hvis planerne blev droppet helt, siger han.

Også energiselskabet European Energy, der står bag flere projekter, har bakket op om pausen og understreget, at de gerne vil lytte til naboer og “gøre det grundigt og ordentligt”, før nye beslutninger træffes.

Forsker: Solceller er vigtige

Selvom Michael ønsker et stop for nye anlæg, ser Brian Vad Mathiesen, professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet, sagen i et bredere perspektiv.

- Det afgørende er den samlede balance i elsystemet. Nogle gange er der overskud, andre gange underskud. Men det betyder ikke, at vi ikke har brug for nye solceller, siger Brian Vad Mathiesen.

Han understreger, at solceller giver mindre strøm om vinteren, men at det netop suppleres af vind. 

- Vindmøller producerer mest i vinterhalvåret, hvor vi har størst behov. Solen dækker især forår, sommer og efterår.

Samtidig peger han på fremtidens stigende elforbrug med elbiler, varmepumper og nye teknologier. 

- Der findes en verden efter 2030, og vi får brug for mere vedvarende energi, ikke mindre.

Brian Vad Mathiesen ser dog en klar opgave for lokalpolitikerne. 

Det er vanvittigt dyrt at bo i Nykøbing

- Det er et politisk valg, hvordan vi vil bruge vores arealer. Der er muligheder på tage og parkeringspladser, men det er dyrere. Kommunerne kan selv stille krav, inddrage borgerne - og i sidste ende sige nej, hvis et projekt ikke passer ind.

Et klart signal ved valget

For Michael Skovbon er missionen uændret: Kommunalvalget skal sende et budskab til politikerne om at beskytte Lolland-Falsters natur og åbne landskaber.

- Vi har allerede produceret vores del af den grønne strøm. Nu må vi sætte en stopper, før naturen og vores levevilkår forandres for altid, siger Michael.

Han håber, at pausen i de aktuelle projekter blot er begyndelsen på en mere kritisk kurs, hvor landskaber og lokalsamfund ikke blot bliver brikker i et nationalt energispil.