Væltede træer, krogede grene, udsigtspunkter og en offermose med kranier og knogler. Det er blot nogle af de ting, du som gæst kan opleve, hvis du i fremtiden besøger Naturskolen ved Maribosøerne.
Med sansestien tilbyder vi nu endnu en mulighed for at opleve naturens mange små detaljer.
Klaus Bek Nielsen
Mandag 1. september vil formand
for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget Martin Boesen (S) klokken 10 indvie en helt ny sansesti, der snor sig 200 meter gennem landskabet. Det sker sammen med børn fra Bandholm Børnehus. Resten af dagen vil der være mulighed for at opleve det nye tilbud, og nyde kaffe, saftevand eller kage.
For naturvejleder Klaus Bek Nielsen fra Lolland Kommune har arbejdet med den nye sansesti været en fornøjelse.
- Vi har fået ufatteligt meget ud af at bruge Naturskolens område. Den gamle kystkant går op og ned, og landskabet er meget mere varieret end du lige forventer. Det har været en wow-oplevelse, forklarer han om arbejdet.
Holder af krogede træer
Annonce
Tanken med naturstien er at skærpe iagttagelsesevnen hos Naturskolens gæster, når de bevæger sig rundt i det grønne.
- Det behøver ikke at være de store, vilde og voldsomme oplevelser, men langt hen ad vejen kan det være naturens små spidsfindigheder, siger Klaus Bek Nielsen.
Selv holder han meget af de krogede træer.
- De er så afsindigt smukke, og har fået lov til at vokse dernede gennem mange år. Vi har brugt naturmaterialer til at fremhæve deres krogethed, og på den måde forstærke oplevelsen, fortæller naturvejlederen.
Vil vække begejstring
Arbejdet med den nye sansesti har stået på gennem længere tid, og derfor har Klaus Bek Nielsen også oplevet stien i både forår og sommer.
Først fremstod træerne uden blade, og siden kom der løv på både buske og træer, hvilket skabte en helt anden oplevelse.
Udvalgsformand Martin Boesen ser frem til at klippe snoren til den nye sti ved åbent hus-arrangementet.
- Det
bliver en stor fornøjelse officielt at åbne sansestien på Naturskolen, og jeg
glæder mig til at se, hvordan både børn og voksne vil tage den til sig. Jeg
nyder selv Naturskolen og dens smukke omgivelser, som allerede flittigt bliver
brugt til fiskeri, fuglekiggeri, ture og hyggestunder med kaffe ved Søndersø.
Med sansestien tilbyder vi nu endnu en mulighed for at opleve naturens mange
små detaljer, og jeg er sikker på, at den kommer til at vække begejstring hos
både lokale og andre besøgende, udtaler han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ulrik passer broen: - Den bedste arbejdsplads, man kan få
Aftenåbent i hedebølgen blev en stor succes
Nysted fik sin klosterhave
Fra Bangkok og Rom til Femø Havn: Ciuk og Finns ø-eventyr begyndte med søsyge
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder