Det skabte store
forventninger hos borgerne i Søllested, da Region Sjælland i maj meldte ud, at
de ville forsøge at åbne en lægeklinik i byen. Planen var at den skulle åbne i juli, men det har trukket ud. Nu, onsdag den 1. oktober, er den så åbnet efter mange måneders ventetid.
Ny lægeklinik i Søllested skaber glæde blandt lokale borgere
Region Sjællands åbning af en ny lægeklinik i Søllested har skabt stor glæde blandt de lokale, der nu kan få adgang til lægehjælp uden at rejse til eksempelvis Nakskov.
Klinikken har allerede tiltrukket 197 patienter, selv om den kun har holdt åbent et par dage.
Én af de borgere,
der straks vil melde sig til, er 76-årige Jan Balling, der er borger i landsbyen.
- Jeg er glad.
Absolut. Det betyder utrolig meget. Jeg er afhængig af min elscooter, og det er
meget nemmere at køre til lægen her i byen end at skulle med toget til Nakskov,
fortæller han.
Rene Høyer har savnet en lægeklinik i byen. Privat foto.
Indtil nu har borgerne
nemlig været nødt til at transportere sig til enten Nakskov eller Horslunde for
at finde den nærmeste læge, og det har fået nogle til at undlade lægebesøg.
Det
fortæller René Høyer, der også er borger i Søllested.
Annonce
- Man har en tendens
til at springe over, fordi man ikke har et tæt forhold til sin læge. Så udskyder
man det og tager først afsted, når det er allermest nødvendigt, fortæller han.
- Jeg har gået og
ventet og da jeg så på Facebook, at de nu var åbnet, skyndte jeg at melde mig
til, siger René Høyer.
To faste vikarer
Den nye Nærklinik i
Søllested er en del af den nye sundhedsreform og Region Sjællands indsats med at få flere praktiserende
læger, hvor behovet er størst. Udmeldingen var, at klinikken ville åbne i juli,
men det har trukket ud med at finde læger. Håbet var, at en fast læge ville melde
sig til at bemande klinikken, der ligger i rundkørslen ved siden af det gamle
kommunekontor.
Nærklinikken ligger i rundkørslen ved siden af det gamle kommunekontor. Foto: Rene Høyer
Men ingen har meldt
sig, så nu har regionen hyret to faste lægevikarer til at bemande klinikken
sammen med en lægesekretær og en sygeplejerske. Region Sjælland oplyser, at de arbejder på at rekruttere en eller flere fastansatte læger til Nærklinikken i Søllested.
Allerede nu har 197 borgere tilmeldt sig som patienter i klinikken, der åbnede 1. oktober.
- Jeg er glad for, at Nærklinikken i Søllested nu er åbnet og ikke mindst at vi har fået en så god modtagelse med alle de borgere, der allerede har tilmeldt sig klinikken, siger Hanne Rasmussen, der er funktionschef for Nærklinikkerne i Region Sjælland.
Sådan bliver du patient i den nye klinik
Nærklinikken i Søllested starter som en såkaldt 0-kapacitet. Det vil sige, at klinikken starter uden patienter, og at der først kommer patienter, når borgerne selv vælger at tilmelde sig klinikken.
Borgerne kan vælge at blive patient i den nye klinik på borger.dk eller ved at kontakte borgerservice.
Borgere, som af den ene eller anden årsag har modtaget et brev om, at de skal vælge ny læge, kan tilmelde sig den nye nærklinik gratis.
For øvrige borgere er der et gebyr på 40 kroner for at skifte læge.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Elever overvåges for at undgå snyd
Annonce: Det digitale forbrug på Lolland-Falster og de nye krav til hastighed
- Nu begynder det: Voksenmobning i byrådet igen?
Teenagere fra Litauen og Tyskland samlet i Nykøbing
Sæsonprogram får NFC til at skifte træningsmodstander
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Tordenvejr truer
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet