Sport

Lucas Nyman scorede to gange i ny storsejr til Nykøbing FC. Arkivfoto: Ingrid Riis

Nykøbing rev vingerne af hvespene 

Det sidste kvarter blev Brønshøj kvast af 3. divisions suveræne tophold.

Offentliggjort

Det blev ikke denne søndag, at Nykøbing FC fik lov til at kalde sig vindere af 3. division. Det havde FA2000 allerede forhindret med en sejr lørdag. På hjemmebanen i Nykøbing var det dog mesterligt spil, da holdet søndag eftermiddag tog imod Brønshøj.

Normalt gør hvepsestik ondt, og en enkelt gang stak Brønshøjs hvepse da også de lokale bjørne. Det skete i det 26. minut, da Pierre Larsen sendte bolden i kassen. På det tidspunkt var Nykøbing dog allerede i front.

Magnus Bøttker bragte hjemmeholdet foran i det 11. minut, men hvepsestikket gjorde, at de to hold gik til pausen med stillingen 1-1.

I 2. halvleg sørgede Nykøbing FC for at trykke på og sende gæsterne ud på mange forgæves løbeture. Det gav bonus til sidst.

I det 77. minut scorede Lucas Nyman til 2-1, og så gik det ellers stærkt. Bare fem minutter efter udbyggede Ole Jakobsen føringen, og bolden var knap givet op før Nyman scorede igen.

Rasmus Berner sørgede endegyldigt for at pille vingerne af hvepsene, da han gjorde det til 5-1 i overtiden.

Opdateres...