Jeg ville gøre det hele igen

Der er langt tilbage til 2001, hvor en 24-årig Claus Jensen underholdt deltagerne i Morten Olsen Cup i B1901’s klubhus, da 100-års jubilæet blev fejret. Vejen til et væg-til-væg-smil og forelskelsen i fodbold-Falster er dog fuldstændig intakt her knapt 25 år senere.

Selv når talen falder på nedrykningen sidste år – men som måske er nemmere at se på, nu hvor oprykningen til 2. division stort set er sikret. Var det en katastrofe?

- Jamen, jeg tror, man er nødt til at dele det lidt op. For med en fodboldklub er det jo lidt som et isbjerg – man ser resultaterne, men der ligger meget under overfladen.

- Og os, der arbejder i det, kigger på, hvad det er for nogle ting, der kan lade sig gøre omkring det, fordi de i sidste ende er afgørende for, hvad der sker på banen.

- For mig var det en 24. maj, hvor vi fik en ny bestyrelse ind, som afløste den gamle, der havde arbejdet hårdt i 10 år på at opbygge en fodboldklub.

- Der kom nye investorer ind, nye hovedpartnere og partnere, som gjorde, at vi fra vinteren 24/25 igen kunne begynde at investere i holdet.

- Og det vidste vi jo godt, siger Claus Jensen ved det runde bord i et af lokalerne i Mo.Ve. Et godt vristspark fra B1921’s gamle klubhus.

- Derfra begyndte vi at lægge stenene til der, hvor vi er nu – og der, hvor vi gerne vil være om fire-fem år. Så jeg synes ikke, at det var en katastrofe, når vi kigger på det indefra og ud.

Barolo reserva

Så hvis den her sæson var en flaske rødvin, hvad skulle det så være for en?

Læs også

Så er det afgjort: NFC rykker op i 2. division

.- Så er det sgu nok… Hahaha… Vi har lige været i Piemonte, så det er nok en Barolo. En riserva, ja, bobler Claus Jensen af grin.

Noget han gør nemt og ofte, men nu er det jo ikke, fordi tiden i NFC altid har været lige munter. Og hvorfor er det stadig et vigtigt projekt for ham?

- Det er jo derfor, jeg er her. For mange år siden, da jeg kom herned, var fortællingen, at jeg gerne ville være med til at give noget tilbage til det sted, som har givet mig så meget.

Har du ikke givet det tilbage?

- Nej, det tænker jeg aldrig, man bliver færdig med. Når jeg kigger rundt herude og ser de trænere, som har været her – ja, altid. Nu så jeg lige, at Ole Nielsen var herinde i dag. Han har vel været i fodbolden hernede i 50 år, så vi er langt bagefter dem, der virkelig har lagt deres hjerte og sjæl i det.

- Vi gør da en indsats for at komme op på det niveau. Så jeg ser det mere som en lang tradition af mennesker, som hele tiden er i gang med at give noget tilbage på forskellig vis.

- Så det er vigtigt, og det er kernen. Men det er også derfor, at fællesskabet hele tiden skal styrkes. Og det er jo her, hvor vi kan sige, at det er fodboldfællesskabet på mange parametre.

- Og det er også derfor, at når vi inviterer til fodbold på søndag, så er det jo også, fordi det er noget, der bliver skabt sammen. Det er jo ikke kun et fodboldhold og 11 spillere – eller en trup på 20 spillere og en stab, som selvfølgelig har gjort det fremragende.

- De to klubber, der er blevet lagt sammen, har begge været her i over 100 år. Derfor står vi på ryggen af vores historie. Om 100 år vil der være nogen igen. For mig handler det om at være det sted, hvor det giver mening for NFC. Jeg er forelsket i alt, der har med fodboldspillet, modellerne og forretningen at gøre.

- Vi hænger sammen – bredde, talent, piger, drenge, kvinder, mænd. Vi har virkelig en stærk fodboldklub.

11,2 millioner kroner

Du har blandt andet vekslet et lån på 11,2 millioner kroner til aktier. Giver det et billede af, hvad du har brugt på klubben?

- Hvis man går dybere ned i det, kan man sikkert finde ud af det, siger Claus Jensen med et skævt smil og lukker hurtigt pengesnakken af. Men for mig handler det om, at vi kan se en fodboldklub i fremdrift. Vi har aldrig haft flere partnere end nu – og det er, selv om vi spiller i 3. division, kontra for nogle år siden, hvor vi var længere oppe og slog FC København ud af pokalen.

Hvis der nu kom en og ville købe din del i NFC for 20 millioner kroner?

- Haha, jamen, så ville jeg sige, at det altid er interessant at tale med mennesker, der vil investere i NFC. Men vi har en klar strategi om lokalt ejerskab, og det er afgørende.

· Derfor kan vi godt få investorer ind på længere sigt, men det vigtigste er, at vi bevarer det lokale fundament.

Kunne du godt tænke dig, at alle ikke kiggede på dig, når der bliver snakket penge?

- Jamen, sådan er det ikke længere. Vores investorkreds er stor og engageret.

Var der noget, du ville have gjort anderledes med den viden, du har nu?

- Selvfølgelig laver man fejl undervejs, men det giver også erfaringer – og dem har jeg så fået masser af. Jeg tænker, at hvis alle havde en lampe, hvor man kunne kigge tilbage og sige: “Hvis vi lige havde gjort sådan og sådan …” Det er jo ikke interessant. Det interessante er, hvad vi gør nu.-

- Men jeg ville have gjort det hele igen, hvis det er det, du spørger om.

Kunne du finde på at stoppe en dag indenfor overskuelig fremtid?

- Nej, det er ikke en tanke, jeg har. Jeg tror selvfølgelig på, at alting har sin tid, men når unge spillere som Markus Rasmussen kommer igennem til førsteholdet, så er det en kæmpe glæde.

- At se dem udvikle sig og slå igennem på førsteholdet – det er det, det hele handler om. Så har jeg verdens bedste job.

- Det handler om at bygge noget stærkt til fremtidige generationer. Der har været mennesker i den her klub i over 100 år, som har lagt enorme kræfter i det. 

- Jeg er stolt af min rolle, men også ydmyg over ansvaret. Vi skal bygge noget, der er stærkt, langsigtet og bæredygtigt – noget, der betyder noget for mennesker. Jeg er inspireret af min tid i England, hvor klubberne er centrale i lokalsamfundet. Det er også den retning, vi vil i med NFC.

Men betyder man nok, når der blot står 6-600 på stadion?

- Tja, men der kommer også 4-5.000 mennesker herude i Mo.Ve. i løbet af en uge. Vi har en ambition om et tilskuertal på 2.000 i snit over de kommende år. Det arbejder vi målrettet på.

- Tingene hænger sammen – hvis klubben betyder noget, så kommer folk også. Der er nogle vaner, der skal genopbygges, siger Claus Jensen, der i øvrigt stadig fyrer den af på guitaren. Præcis som for 25 år siden i B1901' klubhus.