En ældre Alfa Romeo brændte torsdag aften på Søllestedgårdvej ved Søllested.
Brandfolk fra Stokkemarke og Nakskov arbejdede forsigtigt på grund af brand bag instrumentbrættet og mulige airbags.
Alarmen indløb klokken 20.43, og ifølge vagthavende hos brandvæsenet opstod branden inde i kabinen bag bilens instrumentbræt.
- Der var ild i kabinen bag instrumenterne, og det gav nogle udfordringer for os, fortæller den vagthavende.
Branden opstod i en ældre Alfa Romeo, hvor der formentlig var tale om en elektrisk fejl eller kortslutning.
Under slukningsarbejdet måtte brandfolkene være ekstra forsigtige under indsatsen.
- Vi skal tage hensyn til, at der kan være airbags, som pludselig kan gå af. Derfor kan vi ikke bare hoppe direkte ind i bilen, siger vagthavende.
Ifølge brandvæsenet blev bilen ikke totalt udbrændt, men branden havde sat sig bag instrumentbrættet. Bilen blev efterfølgende hentet og fjernet fra stedet.
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet