Stemningen var på kogepunktet, da MMA-kæmper Jeppe Brandt lørdag
aften indtog buret i Guldboxen i Nykøbing.
Med lokale rødder på Falster var han på hjemmebane til sit livs foreløbig
største kamp.
På forhånd havde han i Folketidende bebudet blodig hævn over svenskeren Kevin
Gjelseth, der sidste år nedkæmpede og ydmygede Jeppe Brandt i en kamp i Brøndby
Hallen.
Lørdag i Nykøbing var det hævnens time i hovedkampen ved det store MMA-stævne
Airtox Dominance FC Academy - og hævn det fik den lokale fighter.
Efter blot 1 minut og 25 sekunder lå svenskeren i gulvet - og han rejste sig
ikke igen.
Jeppes hjemmebane
En lettet og overvældet Jeppe Brandt lod sig hylde af de
1500-1600 i Guldboxen - og tv-seere i både ind- og udland.
1 minut og 25 sekunder - så havde Jeppe Brandt sendt svenskeren i gulvet. Foto: Lars Hovgaard
- Det her er Jeppes hjemmebane - og han leverede en stor
indsats, lød det efter kampen fra Mark O. Madsen, den lokalt forankrede bryder
og MMA-kæmper, der står bag lørdagens stævne i Guldboxen.
Her glædede han sig også over stævnet som helhed.
- Det har været en fantastisk aften - og fantastisk at lokalområdet
møder frem og bakker op, samtidig med at vi kan tiltrække publikum længere væk
fra til en begivenhed som denne her, siger Mark O. Madsen.
Nyt stævne 1. november
Mark O. Madsen forbereder nyt, stort stævne i Gulboven allerede 1. november. Foto: Lars Hovgaard
Selv om det endelige antal publikummer ikke var opgjort lige
efter stævnet, så stod det ifølge Mark O. Madsen dog klart, at man ikke nåede
de 2.000, han havde håbet på.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport med ganske få regler. Udøveren kæmper med slag, spark, brydetag eller kast (som i judo). Slag og spark mod øjne, skridtet, baghoved og rygrad er ikke tilladt. Udøveren skal bære tandbeskytter, skridtbeskytter samt godkendte MMA-handsker.
En kamp kan afgøres som i andre former for kampsport ved knockout, lås af modstander, skade eller anden (lægefaglig) grund, dommerstemmer, pådømt diskvalifikation eller opgivelse. Udøverne kæmper inden for tre klasser delt op efter erfaring.
Der kæmpes i tre eller fem omgange af fem minutters varighed. En kamp har en kampleder samt tre dommere, der optæller point. Point gives for MMA-teknikker som slag/spark, effektiv lås osv. Der gives minuspoint for usportslig optræden.
Kilde: Danmarks Nationalleksikon
- Havde vi nået det, kunne vi havde kaldt os det største MMA-stævne uden for
København. Sådan blev det ikke denne gang, men vi bliver ved med at udvikle på
stævnet. Vi bliver bedre og bedre - og lærer hele tiden hallen her bedre at
kende. Og allerede 1. november er der igen MMA-kampe her i Guldboxen, kunne Mark
O. Madsen løfte sløret for sent lørdag aften.
Forinden står han bag et stævne i K.B. Hallen allerede 20. september.
De store begivenheder
Om Johnny Andersen er på tilskuerpladserne 1. november, er endnu ikke afgjort.
Men lørdag fulgte han hele stævnet på nærmeste hold.
- Jeg har jo tidligere forpagtet restaurationen her i Guldboxen og har aldrig
rigtig haft tid til at følge med i det sportslige på banen. Det har jeg nu - og
jeg følger gerne de forskellige tiltag, der er lokalt på sportsfronten. Det er
vigtigt at få de store sportslige begivenheder til området. Og det vil jeg
gerne støtte ved at møde frem, fortæller Johnny Andersen, der i øjeblikket
arbejder som kok i en smørrebrødsforretning.
- Det betyder, at jeg har aftenerne fri. Det har jeg ikke haft de seneste 10-15
år. Det er skønt at have mere tid til familien - og til at gå ud og overvære sportsbegivenheder
som denne.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol