Trafik
Arkivfoto: Signe Nielsen
Slutter tre dage af med togbusser
Søndag, mandag og tirsdag aften skal passagerer på Lollandsbanen være forberedt på, at en del af rejsen måske kommer til at foregå i bus i stedet for tog.
Hvis man har planer om at tage toget mellem Nykøbing og Sakskøbing, eller omvendt, i de nærmeste dage, skal man være forberedt på ændringer.
I hvert fald hvis man skal med en af de sene afgange.
Lokaltog, der driver Lollandsbanen, oplyser, at man indsætter togbusser på de tre sidste afgange i begge retninger mellem de to stationer.
Det gælder både søndag, mandag og tirsdag aften.
Det betyder, at togbusserne kører fra Sakskøbing klokken 22.02, 23.02 og 00.02, mens der fra Nykøbing køres klokken 22.30, 23.30 og 00.30.
Og som nogle måske vil have bemærket, er afgangstidspunkterne fra Nykøbing rykket, så togbusserne afgår 12 minutter tidligere end togene normalt kører.
Årsagen til togaflysningerne er, at der skal udføres svejsearbejde mellem Grænge og Sakskøbing, oplyser Lokaltog.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet