Trafikken lige nu

Det var omtrent her, uheldet skete. Foto: Google Street View
Det var omtrent her, uheldet skete. Foto: Google Street View

Solouheld på Sydmotorvejen: Påkørte tabt gods

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag kort før middag blev Sydmotorvejen ramt af et færselsuheld.

Ifølge Vejdirektoratet skete uheldet i nordgående retning mellem Våbensted og Saksøbing.

Det betød, at det højre spor var spærret i en halv times tid.

Jannick Hallø, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at der er tale om et solouheld.

- Der er blevet tabt noget gods derude, som den pågældende bilist har påkørt, og bilisten er efterfølgende kørt galt, fortæller vagtchefen.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er sket personskade. Han har ingen informationer om, hvor store materielle skader der er tale om.

Fredag morgen skete der også et andet uheld på Sydmotorvejen få kilometer fra solouheldet.