Stolt teaterchef: - Det var virkelig voldsomt

Efter 22 totalt udsolgte forestillinger kunne NørregadeTeatret onsdag sige farvel til Maribo Domkirke. Egnsteatret har det meste af marts brugt den historiske klosterkirke som anderledes scene til forestillingen "Rosens Navn".

I alt 8.750 publikummer havde købt billetter til forestillingen, som NørregadeTeatret havde fået tilladelse fra arvingerne til den italienske succesforfatter Umberto Eco til at opføre. Bogen er en af teaterdirektør Frank Rubæks favoritter, og han har selv skrevet manuskriptet og sat forestillingen i scene.

Dermed kan han krydse en af sine store drømme af.

- Ja, det er helt sikkert. Samtidig er det kommet bag på mig, hvor vellykket det hele faktisk endte med at blive, siger han.

Svær lyd i domkirken

Opgaven var nemlig ikke nem. Ikke alene ville mange have tårnhøje forventninger til stykket, fordi både bogen og filmatiseringen med Sean Connery i hovedrollen var særdeles vellykkede, men domkirken var vanskelig at bruge som teaterkulisse.

Læs også

Munke-drab sender masser af turister til domkirkebyen

Lyden i domkirken kræver finesse, da der er enormt meget rumklang, som kan gøre det vanskeligt at høre, hvad der bliver sagt. Samtidig kunne teatret ikke ændre på siddepladserne. Bænkerækkerne er ikke lavet for at skabe godt udsyn mod alteret, og derfor måtte det lollandske egnsteater også advare om begrænset udsyn til billetkøberne.

- Det er rigtigt, rigtigt svært at lave lyd i kirken, og vores lydfolk har knoklet som små bæster for at gøre den god, og de formåede faktisk at lave virkelig flot lyd. Men som publikum skal du også vænne dig til lyden og kirkens rumklang, og det er ikke alle, som har kunnet det, siger Frank Rubæk.

Blev en større opgave end forventet

På den måde blev teatret mødt af nogle udfordringer, som de normalt ikke har, når de sætter en forestilling op.

- Så det var en stor opgave?

- Ja, for helvede. Alt for stor, men det er også fordi den er vokset omkring os. Det var aldrig tænkt til, at det skulle blive så omfattende, som det blev, lyder det fra Frank Rubæk.

Læs også

Hård proces: Teaterchefen måtte flytte hjemmefra

Da først det stod klart, hvor specielt det var at spille i de autentiske roller, inde i den 600 år gamle klosterkirke i Maribo, trak det resten af produktionen med sig. 

Både dekoration, kostumer, rekvisitter og sminkning skulle være af højeste klasse, og det stillede krav til alle de mange frivillige om at levere det ypperste. Noget som teaterchefen absolut syntes blev indfriet.

Generelt er publikums tilbagemeldinger da også positive, og anmelderne har også været vilde med forestillingen.

En heldig hånd

Gennem sine 35 år med det lollandske teater, har han været med til at sætte en lang række af store produktioner op på Lolland. "Rosens Navn" var langt fra første gang, at han kastede sig ud på helt store opgaver. På friluftsscenen i Hylddalen har han blandt andet været med til at sætte "Les Miserables", "Miss Saigon" og "The Producers" op, og hjemme i teaterbygningen har publikum blandt andet kunnet opleve dansk premiere på Andre Lloyd Webber-musicalen "Sunset Boulevard".

For Frank Rubæk er det svært at rangere de enkelte produktioner mellem hinanden, men "Rosens Navn" har været speciel.

- Jeg tror ikke, at jeg tidligere har haft så heldig en hånd med en forestilling, som med denne, siger han.

Vil huske til evig tid

Sådan mener han også, at det vil være for de mange implicerede, uanset om det har været på scenen, bag kulisserne eller som frivillige i baren eller andre steder.

- Den har været noget helt særligt, og vi vil huske arbejdet med den resten af vores tid. 

Og minderne vil være på både godt og ondt.

- Vi vil også i fremtiden komme til at sige, at det bliver gudskelov ikke ligesom da vi var i Domkirken. Det var virkelig voldsomt undervejs.

En åndssvag idé

Hen over påsken har det været tid til at slappe af, men snart skal ærmerne smøges op igen. Til august rykker egnsteatret atter ud under åben himmel, hvor det har dansk premiere på musicalen "Prinsessen holder fridag". Lige nu nyder Frank Rubæk dog roen og den store præstation i Maribo Domkirke.

- Det er jo svært ikke at blive stolt over, at det her lille egnsteater kan præstere så stor en forestilling. Det synes jeg er helt vildt. Og det er vi glade for alle sammen, men allermest mig, slår han fast. 

- Det var jo en åndssvag idé, som så alligevel viste sig at kunne lykkes.