Stor fond står bag: Ny plan skal få børnene ind i varmen
Flere børn skal opdage læseglæden. Med en stor fond i ryggen sætter LollandBibliotekerne derfor nu ind i en tidlig alder - i samarbejde med en børnebogsforfatter Lena Nicolajsen.
Børn fra Lolland deltager i workshops på Maribo og Nakskov Bibliotek for at skabe en ny maskot til LollandBibliotekerne.
Projektet, støttet af A.P. Møller Fonden, skal fremme børns læselyst og involverer forfatter Lena Nicolajsen.
Inden længe bliver børn modtaget af en særlig gæst, når de besøger Nakskov Børnebibliotek.
En ny maskot skal nemlig opfindes som led i en udvikling af LollandBibliotekerne - og børnene selv skal være med til at finde deres nye maskot. Det sker i et nyt samarbejde med forfatter og illustrator Lena Nicolajsen.
- Jeg glæder mig utrolig meget til at skabe et univers, hvor børn kan møde en figur, der følger dem gennem deres første læseoplevelser, skriver Lena Nicolajsen i en pressemeddelelse.
Forfatteren står blandt andet bag serien af børnebøger "Hvad er det?" og "Bamsedutterne på tur". Hun har også udstillet sine illustrationer på Bodleian Library i Oxford og Den Sorte Diamant i København.
Næsten en million
Annonce
Maskotten er del af projektet Børnenes Bog og Biblioteket, som løber over tre år fra 2026 til 2029. Det er støttet med 900.000 kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Formålet med dette projekt er at fremme børnenes læseglade fra en tidlig alder, lyder det i pressemeddelelsen.
0. klasse på Privatskolen Nakskov legede sig frem til Skumfidus, som kan lide at klatre, som et bud på en maskot. Foto: LollandBibliotekerne
Det skal ske ved at gøre læsning spændende for børnene i en tidlig alder, blandt andet med maskotten og bøger målrettet børnene allerede fra de er 4-6 måneder gamle.
- Det er vigtigt, at vi investerer i børns læselyst og sproglige udvikling. Med Lena Nicolajsen som kreativ partner får vi en unik mulighed for at skabe rammer, der inspirerer både børn og forældre, skriver biblioteksleder for LollandsBibliotekerne Charlotte Greve.
Maskotten udvikles
Allerede i disse uger deltager børn fra syv 0. klasser fra Lolland Kommune i workshops, der foregår på Maribo og Nakskov Bibliotek.
Her kan børnene komme med deres bud på, hvilken figur, der skal være bibliotekets fremtidige maskot - og det kommende omdrejningspunkt for det fortælleunivers, Lena Nicolajsen vil skabe i de kommende måneder.
I februar og marts inddrages også dagplejer, vuggestuer og børnehaverne i projektet, så også de kan give deres besyv med til projektet.
Børnenes Bog og Biblioteket
I projektets levetid skal der frem mod 2029 udvikles:
En pegebog til alle børn i alderen 4-6 måneder, uddelt af Sundhedsplejen.
En bog og en maskot til børn på deres 2-års fødselsdag.
En bog til alle børn i førskolen
En ny indretning af biblioteket med leg og aktiviteter baseret på fortælleuniverset.
Store børnearrangementer med kendte fra TV i 2026 og frem.
Kilde: LollandBibliotekerne
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne